Sød astragel - Astragalus glycyphyllos
Sød astragel er en hjemmehørende, flerårig vild plante i ærteblomstfamilien. Planten har lange, kravlende til opstigende stængler med fjersnitdelte, friskgrønne blade og tætte, kortstilkede klaser af blegt gulgrønne ærteblomster. Efter blomstringen dannes de karakteristiske, krumme bælge på ca. 4 cm. Sød astragel kan blive op til ca. 1 meter lang og har et løst, bredende vækstmønster, så den kan med fordel vokse sammen med højere urter og græsser.
Sød astragel blomstrer fra forsommeren og ind i sensommeren. Blomsterne besøges af humlebier og natsommerfugle, og de grønne bælge og frø er føde for bl.a. sommerfuglelarver. Planten er derfor et godt valg i blomsterengen, hvor man gerne vil have flere insekter. Navnet “sød” henviser til, at bladene har en sødlig smag.
Som andre bælgplanter binder sød astragel kvælstof fra luften. Planten vokser naturligt på overdrev, i skovbryn og på varme, solrige skråninger og kan klare sig på forholdsvis magre arealer, men trives bedst på almindelig god jord. Den trives bedst i fuld sol til let skygge og i veldrænet jord.
Frøene har hård skal og kan være meget langsomme til at spire. Det bedste såtidspunkt er derfor i efteråret, så frøene gennemgår vinterens kulde og fugt, hvor frosten kan være medvirkende til at springe skallen. Spiringen kan være ujævn og strække sig over flere år, så man skal være tålmodig. Som ved andre flerårige vilde blomster kan man ikke forvente blomstring det første år.
Posen indeholder 10 gram frø svarende til ca. 3.000 frø, der rækker til ca. 10 m² med sød astragel, hvis ikke frøene blandes med andre frø fra vilde blomster.
Frøene er opblandet med RehoFix, der letter såningen betragteligt. Alligevel bør der sås tyndt. Udsædsmængden afhænger af, om frøene blandes med andre arter, men pas på ikke at så for tæt.
