Kløver er ikke bare kløver. Hvidkløveren i græsplænen, rødkløveren i kløvergræsmarken og blodkløveren, der lyser op i efterafgrøden, er alle i familie – men de opfører sig vidt forskelligt. Nogle er étårige, andre holder i mange år. Nogle kryber langs jorden, andre står op i knæhøjde. Og nogle trives på let sandjord, mens andre helst vil have lerjord med god kalktilstand.
I denne lille guide gennemgår jeg de gængse kløverarter og bælgplanter, så du kan vælge den rigtige til lige netop dit formål – uanset om det er græsplænen, vildtageren, blomsterengen eller græsmarken.
De vigtigste spørgsmål at stille sig selv er:
- Hvad skal kløveren bruges til – plæne, foder, vildt, grøngødning eller bier?
- Skal den stå et enkelt år, eller skal den holde i flere?
- Hvordan er jorden – let og sandet, eller god muldjord og ler?
- Skal den tåle hyppig klipning eller afgræsning?
Det har kløverarterne til fælles
Kløver, lucerne, kællingetand og de andre arter i denne artikel hører alle til ærteblomstfamilien – og de deler en helt unik egenskab: De kan selv hente kvælstof fra luften. Det sker via knoldbakterier, der lever i små knolde på rødderne. Bakterierne omdanner luftens kvælstof til en form, planterne kan bruge – og når kløverens rødder og blade nedbrydes, kommer kvælstoffet de efterfølgende afgrøder til gode. Det er gratis gødning, og det er ikke så ringe endda! Læs mere om, hvordan du udnytter det, i Sædskifte – er det noget for mig?
Derudover har kløverne typisk dybere rødder end græsserne, så de klarer tørre perioder bedre. Og så er de en sand nektarbuffet for bier, humlebier og sommerfugle, når de får lov at blomstre.
En lille ting skal du dog være opmærksom på: Knoldbakterierne er specialiserede. Hvis der ikke har været dyrket den pågældende art på arealet før, kan det være en god idé at pode frøene med den rette bakteriekultur – det gælder især lucerne og lupin.
Arterne – én ad gangen
Hvidkløver
Hvidkløveren er den robuste arbejdshest. Den er flerårig og breder sig med krybende udløbere langs jordoverfladen, så den lapper selv huller i grønsværen. Netop derfor tåler den både afgræsning, tråd og hyppig klipning – og det er grunden til, at den er standard i kløvergræsmarker til afgræsning. Du finder den som Hvidkløver – 2 kg, som ØKO Hvidkløver eller i landbrugssorterne RIVENDEL og SILVESTER.
Mikrokløver
Mikrokløver er en særlig småbladet hvidkløver, der er forædlet til græsplænen. Den bliver lav, tåler de hyppige klipninger fint og udkonkurrerer ikke græsset. Den deler gavmildt ud af sit kvælstof og holder sig grøn længere i en tør sommer. Vil du have den færdigblandet med plænegræs, så se Micro – MasterLine. Læs mere i Græsplænen – start med de rigtige frø! Du kan også så mikrokløver direkte oveni en eksisterende græsplæne. Hvis du holder en pause i slåningen midt på sommeren, vil mikrokløveren blomstre og tiltrække masser af bier til plænen.
Rødkløver
Rødkløveren er højere, opret og har en kraftig pælerod, der løsner jorden i dybden. Den er typisk 2-3-årig og er den klassiske kløver til slæt og grøngødning – den samler rigtig meget kvælstof. Blomsterne har lange kronrør, så det er især humlebierne, der får glæde af den. Se Rødkløver – 2 kg eller sorterne AMOS og CALLISTO. Til blomsterengen findes den vilde Rødkløver – Trifolium pratense.
Alsikekløver
Alsikekløveren minder om en mellemting mellem rød- og hvidkløver – lyserøde blomster og en halvopret vækst. Dens store styrke er, at den tåler fugtig, kold og lidt sur jord bedre end rødkløveren. I gamle dage kaldtes alsike af og til for eng-rødkløver, netop fordi den kan gro, hvor det er væsentligt mere fugtigt end den almindelige rødkløver. Har du en våd lavning, hvor rødkløveren gang på gang giver op, så er Alsikekløver – DAWN et godt bud.
Blodkløver
Blodkløveren er étårig og en af de flotteste – med lange, blodrøde blomsterstande, der lyser op i landskabet. Den vokser hurtigt og bruges især som efterafgrøde og grøngødning eller i vildtageren, hvor den giver føde og en masse insektliv. Se Blodkløver – 2 kg, ØKO Blodkløver eller ROKALI til større arealer. Sået i sensommeren eller om efteråret, overvintrer blodkløver, som grøn plante, og blomstrer tidligt næste forår. På den måde kan man lave en tidlig pollen og nektarrig blomstring, til glæde for en masse insekter.
Alexandriner-, balansa- og jordkløver
Tre lidt mindre kendte arter, der hver har deres nicher:
- Alexandrinerkløver er étårig, vokser hurtigt og fryser væk om vinteren. Perfekt i efterafgrødeblandinger, hvor den ikke skal være i vejen næste forår. Fås også som ØKO.
- Balansakløver er étårig med fine, hvide til lyserøde blomster og en god bivenlig efterafgrøde. Balansakløver er stadig en ret ny art i Danmark, men er en stor og anerkendt efterafgrøde i mange andre lande, og det bliver den forventeligt også i Danmark over de kommende år.
- Jordkløver er lav og étårig – og så har den det sjove trick, at den skubber sine frøhoveder ned i jorden. Den sår sig selv og kan derfor bruges som bunddække.
Lucerne
Lucerne er ikke en kløver i snæver forstand, men den er kløverens store, robuste fætter. Den er flerårig og har en pælerod, der kan gå flere meter ned – så den klarer tørke bedre end stort set alt andet. Til gengæld er den kræsen med jorden: Den vil have en høj pH og en veldrænet jord, og den bryder sig ikke om vand i rodzonen. Se Lucerne – 2 kg, Lucerne – MEZZO eller den færdige blanding Lucerne/græs.
Kællingetand
Kællingetanden er den nøjsomme. Den er flerårig, gul i blomsten og trives på mager, sandet og tør jord, hvor kløverne har svært ved det. Den er hjemmehørende i Danmark og en vigtig værtsplante for flere sommerfugle. Se Kællingetand – LEO til vildtager og fold eller den vilde Kællingetand – Lotus corniculatus til blomsterengen.
Gul stenkløver
Gul stenkløver er toårig og kan blive op mod halvanden meter høj. Den har en dyb pælerod, trives på tør og kalkholdig jord og er en af de allerbedste honningplanter overhovedet – bierne er vilde med den. Den dufter i øvrigt af hø, når den tørrer. Fås også som vild frøpakke.
De vilde kløvere
Til blomsterengen og de magre arealer findes også en række vilde, hjemmehørende arter: Hare-kløver med sine bløde, grå-lyserøde hoveder på sandet jord, Gul kløver, Bugtet kløver og den nært beslægtede Rundbælg.
Hvilken kløver til hvad?
Den bedste kløver er – ligesom med græsfrø – den, der passer til netop dit formål og din jord.
- Græsplænen: Mikrokløver. Den er den eneste, der for alvor hører hjemme i en kortklippet plæne.
- Afgræsning og fold: Hvidkløver tåler tråd og bid bedst. Pas dog på med meget kløver til drøvtyggere, da store mængder rød- og hvidkløver kan give trommesyge. Kællingetand giver ikke samme problem. Til hestefolden er det oftest bedst at holde kløverandelen lav.
- Slæt og grøngødning: Rødkløver og lucerne samler mest kvælstof og bygger mest rodmasse. Til en færdig blanding kan du kigge på Kløvergræsblanding – Tør jord, Fugtig jord eller Varierede forhold.
- Efterafgrøde: Blodkløver, alexandrinerkløver og balansakløver – étårige arter, der etablerer sig hurtigt. Læs mere i Efterafgrøder.
- Vildtageren: Hvid-, rød- og blodkløver giver grøn føde til råvildt og harer og et rigt insektliv til fasan- og agerhønekyllingerne. Kællingetand og lucerne er gode på de tørre pletter.
- Bier og blomstereng: Gul stenkløver, rødkløver, kællingetand og de vilde kløvere. Lad dem blomstre – det er jo hele pointen!
Jordtypen er nøglen. Let, sandet og tør jord: kællingetand, gul stenkløver og hare-kløver. Kalkrig, veldrænet jord: lucerne. Fugtig og lidt sur jord: alsikekløver. God muldjord og ler: rød- og hvidkløver trives fint.
Såning og pleje
Kløverfrø er små, og det betyder, at de skal ligge lavt. Så dem i ca. ½-1 cm dybde i et fast, fint såbed – og tromle gerne bagefter, så frøene får god kontakt med jorden. Sår du for dybt, kommer de ganske enkelt ikke op. Læs mere om forarbejdet i Klargøring til såning og plantning.
De flerårige arter sås bedst fra april til midt i august, når jorden er varm. Sår du for sent, når kimplanterne ikke at blive stærke nok til vinteren. De étårige efterafgrøde-kløvere sås typisk i juli-august efter høst.
Et par ting du skal være opmærksom på:
- Kløvertræthed: Dyrk ikke kløver – og især ikke rødkløver – på den samme plet år efter år. Jordboende sygdomme og skadedyr opbygges, og så vil kløveren ikke trives. Hold gerne 4-6 år mellem kløverafgrøderne, som jeg også skriver om i Sædskifte.
- Kvælstof: Kløver skal ikke gødes med kvælstof – så laver knoldbakterierne nemlig ingenting, og græsset løber fra kløveren. Kalk, fosfor og kalium er derimod vigtigt.
- Podning: Har der ikke været lucerne på arealet før, så er det en god idé at pode frøene.
- Klipning: Lad gerne nogle af arealerne blomstre – det er der, bierne får udbyttet.
Kort fortalt
| Art | Levetid | Jord | Bedst til |
|---|---|---|---|
| Hvidkløver | Flerårig | Muld og ler | Afgræsning, kløvergræs, vildtager |
| Mikrokløver | Flerårig | De fleste | Græsplænen |
| Rødkløver | 2-3 år | Muld og ler | Slæt, grøngødning, humlebier |
| Alsikekløver | 2-3 år | Fugtig, lidt sur | Våde pletter |
| Blodkløver | Étårig | De fleste | Efterafgrøde, vildtager, farvepragt |
| Alexandrinerkløver | Étårig | De fleste | Efterafgrøde, der fryser væk |
| Lucerne | Flerårig | Kalkrig, veldrænet | Tørke, slæt, dyb jordløsning |
| Kællingetand | Flerårig | Mager, sandet | Tørre arealer, sommerfugle |
| Gul stenkløver | Toårig | Tør, kalkholdig | Bier, jordløsning |
Du finder hele udvalget i kategorien Kløver- og lucernefrø og blandt de øvrige bælgplanter. Er du stadig i tvivl om, hvilken kløver der passer til dit areal, så er du altid velkommen til at kontakte mig på info@vildtremisen.dk eller tlf. 25 14 47 47 – så finder vi den rigtige løsning sammen.