Fasanen er en fugl, der stiller krav. Den vil have dækning, så den kan gemme sig for duehøgen og ræven. Den vil have føde – insekter om sommeren og frø og korn om vinteren. Og den vil have læ, når vinterstormen fejer hen over markerne. Får den ikke det, så flytter den simpelthen til naboen. Og så kan man jo stå der på jagtdagen og undre sig.
En velanlagt vildtager kan levere det hele på én gang. Men det kræver lidt omtanke, for en vildtager er ikke bare en vildtager. I denne guide vil jeg gennemgå, hvad fasanen har brug for, hvor vildtageren skal ligge, hvor stor den skal være – og ikke mindst hvilken frøblanding du skal vælge.
De spørgsmål, du skal have svar på, er:
- Hvad har fasaner egentlig brug for?
- Hvor skal vildtageren placeres?
- Hvor stor skal vildtageren være – og hvilken form?
- Hvilken frøblanding skal jeg vælge?
- Hvornår og hvordan sår jeg – og hvad med vinteren?
Lad os tage dem én ad gangen.
Hvad har fasanen brug for?
Fasanen er oprindeligt en fugl fra skovbryn, krat og sumpede områder, og den trives bedst i et afvekslende landskab, hvor skov, hegn og mark mødes. Det er ikke en fugl fra den åbne marker, som agerhønen – den holder sig tæt på dækning og bevæger sig helst ikke langt ud i det åbne. Omvendt er det heller ikke i gammel skov man finder fasanerne. Når træerne bliver gamle og skoven bliver skyggefuld og åben i bunden, så fasanerne ikke kan finde dækning, så vil fuglene ikke være der. Disse krav til biotopen skal vildtageren afspejle.
Fasanens behov kan i store træk koges ned til tre ting:
- Dækning. Tæt bevoksning i bunden, hvor fuglen kan gemme sig og bevæge sig rundt uden at blive set fra oven. Gerne også noget der er højere, så fasanen kan stå i ly. Det er det allervigtigste – uden dækning hjælper føden ikke meget.
- Føde. Om sommeren lever fasankyllingerne næsten udelukkende af insekter, og her gør blomstrende planter som honningurt og boghvede underværker. Om efteråret og vinteren er det frø og korn – f.eks. hirse, solsikke, majs og quinoa – der står på menuen. I det tidlige forår er proteinrigt grøntføde, som kløver og lucerne vigtige fødeemner.
- Læ og vinterdække. Det er i januar-februar, at det for alvor gælder. Her er de fleste enårige planter faldet sammen, og så er det afgrøder som fodermarvkål, majs og sorghum, der holder stand og giver læ.
Læg mærke til, at behovet ændrer sig hen over året. Den perfekte vildtager er derfor ikke én afgrøde, men en kombination, der dækker hele året.
Hvor skal vildtageren placeres?
Placer vildtageren op ad noget, der allerede giver dækning. Et skovbryn, et læhegn, en remise, en mergelgrav eller en mose. Så har fasanen kort vej mellem skjul og føde – og det er præcis det, den søger. En vildtager midt i en stor åben mark bliver ofte kun brugt sparsomt af fasanerne, og den bliver til gengæld et tag-selv-bord for rovfuglene.
Eksisterende træ- og buskbevoksninger, som de ovenfor nævnte, kan du tænke på, som en form for skellet for vildtageren - der så til gengæld er musklerne uden på skellettet.
Et par gode råd til placeringen:
- Sydvendt eller vestvendt side af skovbrynet. Her er der lunt og solrigt, sneen smelter først, og insekterne kommer tidligt frem. Fasanerne elsker at sole sig i læ.
- Som ledelinje. En vildtager kan med fordel forbinde to områder med dækning – f.eks. et læhegn og en remise. Så får fasanerne en tryg "vej" gennem landskabet. Det er det man kalder en "ledelinje".
- Væk fra oplagte udkigsposter. Husk at duehøgen ofte jager fra en post. Står der et enligt træ eller en høj stub lige ved siden af en åben stribe, har du serveret fasanerne på et sølvfad. Læs mere om det i artiklen Duehøg på udsætningspladsen.
- Væk fra vejen. Både for fasanernes og trafikkens skyld.
Er din jord meget sandet og mager, eller er der meget fugtigt, så tag også det med i overvejelserne – det har betydning for, hvilke afgrøder der vil lykkes bedst.
Hvor stor skal vildtageren være – og hvilken form?
Det korte svar: Flere smalle striber er bedre end én stor firkant. Fasanen bruger især kanterne – der hvor dækning og åbent areal mødes – og jo længere kant, jo mere "fasanplads" får du for pengene.
En stribe på 6-12 meter i bredden er et godt udgangspunkt. Den er bred nok til at give ordentlig dækning i midten, men smal nok til, at fasanerne aldrig er langt fra kanten.
Har du plads, så del arealet op i to eller flere striber med forskellige afgrøder – f.eks. én stribe med en enårig føde- og dækblanding og én stribe med kål eller majs, der giver vinterdække. Så har du både føde og læ, og du har mulighed for at køre et lille sædskifte mellem striberne. Det er der god grund til – læs mere i artiklen Sædskifte – er det noget for mig?
Og en lille bonus: Laver du et smalt, slået spor eller en barjordsstribe langs vildtageren, får fasanerne et sted at tørre fjerene efter en regnbyge – og kyllingerne et sted med lettilgængelige insekter. Det er ikke så ringe endda!
Hvilken blanding skal jeg vælge?
Her kan man hurtigt fare vild i udvalget. Men grundlæggende handler det om at vælge en blanding, der giver både dækning og føde – og så eventuelt supplere med afgrøder, der giver vinterdække.
Den lette løsning: FASAN-blandingen. Vores egen FASAN-blanding er sammensat netop med fasanens behov for øje – dækning og føde i én og samme såning. Det er den blanding, flest af vores kunder vælger til fasanerne, og det er ikke uden grund. Vil du også tilgodese agerhøns, harer og det øvrige markvildt mere bredt, så er MARKVILDT et godt alternativ. Du finder alle blandingerne i kategorien Frøblandinger til fuglevildt.
Ekstra føde til vinteren. Er det særligt vinterføden, du vil styrke, så er Hirsemix et rigtig godt supplement. Hirsen sætter masser af små frø, som fasanerne kan pille af stænglerne længe ind i vinteren. Solsikke er også populære hos fuglevildtet – og hos småfugle, som mejser og musvitter, der også gerne kigger forbi vildtageren.
Vinterdække og læ. Når de et-årige planter er faldet sammen, er det her, slaget står. Fodermarvkål er en klassiker. Den bliver høj og kraftig, står hele vinteren og giver fantastisk dækning i bunden. Jægermajs giver både høj dækning og majskolber med føde til vildtet, og sorghum står godt langt ind i vinteren. Også Japansk rørhirse er et godt valg til vinterdækning. Du finder flere i kategorien Kål, majs, sorghum og hirse. Vil du vide mere om majsen, så læs Majs til vildt – hvad er op og ned?
Insekter til kyllingerne. Planter som honningurt og boghvede blomstrer rigt og trækker insekter til. Det er guld værd for fasankyllingerne i deres første leveuger, hvor de skal bruge masser af protein. Også udsatte fasankyllinger sætter pris på insekterne, så på selv udsætningspladsen eller i umiddelbar tilknytning hertil er vildtagre der tiltrækker insekter en god idé. Det kan i nogen grad beskæftige fuglene i sensommeren, hvor de ellers har tendens til at gå på opdagelse og fare vild.
Den flerårige løsning. Gider du ikke at så hvert år, så er et bælte af jordskokker værd at overveje. De kommer igen år efter år, giver høj dækning og knolde, som vildtet kan grave efter. Men pas på – de kan være svære at slippe af med igen, så placér dem med omtanke. Ligeledes kan andre flerårige afgrøder - eller blandinger heraf - være en god idé. Min personlig flerårige favorit til fasanerne er en blanding af cikorie, gul stenkløver og fennikel - 1:1:1.
Hvornår og hvordan sår jeg?
De fleste vildtagerblandinger til fasaner sås i maj, når jorden er blevet lun. Majs, hirse, sorghum og solsikke er varmekrævende og spirer dårligt i kold jord – så hav lidt tålmodighed. Det er bedre at vente en uge for meget end at så i kold, våd jord og se frøene rådne eller blive ædt af duerne. Fodermarvkål kan sås fra slutningen af april og frem til juni.
Forarbejdet betyder alt. Et godt, fast og fint såbed giver en jævn fremspiring og et forspring i forhold til ukrudtet. Læs mere i Klargøring til såning og plantning, og se udsædsmængden på den enkelte blandings produktside.
Et par ting at holde øje med i løbet af sommeren:
- Ukrudt. Det store problem på en vildtager er sjældent mangel på planter – det er de forkerte planter. Er ukrudtstrykket stort, kan det betale sig at harve et par gange inden såning, så ukrudtsfrøene når at spire og blive bekæmpet først. Det er den teknik der hedder "falsk såbed"
- Gødning. Kål og majs er næringskrævende, mens hirse, honningurt og boghvede er langt mere nøjsomme. Gød efter behov – og husk at for meget kvælstof giver frodige, men bløde planter, der vælter tidligt. Hellere lidt for lidt end lidt for meget.
- Ro. Lad vildtageren være i fred i yngletiden. Det er her, fasanhønen ruger og kyllingerne vokser op. Senere på sæsonen skal der også være ro. Hvis fuglene bliver forstyrret for ofte, så fravælger de hurtigt selv den bedste vildtager, som levested.
Og hvad med vinteren?
Det ALLER vigtigste er: Lad vildtageren stå! Det er så fristende at rydde op i efteråret, men det er netop i januar, februar og marts, at fasanerne har allermest brug for dækning og føde. Slå først arealet i foråret, når det skal klargøres til såning igen.
Kan du se, at føden bliver knap sidst på vinteren, så kan du supplere med fodring i et foderspor eller opstilling af en eller flere fodertønder – men fodringen skal ske i selve vildtageren eller tæt op ad dækningen, ikke ude i det åbne.
Og så til sidst – nyd det! Der er ikke meget, der slår synet af en flok fasaner, der en frostklar januarmorgen pusler rundt i kanten af en vildtager, du selv har sået.
Kort fortalt
| Hvad har du brug for? | Mit forslag |
|---|---|
| Dækning og føde i én såning | FASAN |
| Fasaner og øvrigt markvildt | MARKVILDT |
| Ekstra vinterføde | Hirsemix eller Solsikke |
| Vinterdække og læ | Fodermarvkål, Jægermajs eller sorghum |
| Insekter til kyllingerne | Honningurt og boghvede |
| Flerårig dækning | Jordskokker |
Er du i tvivl om, hvilken blanding der passer til netop dit terræn, så er du altid velkommen til at kontakte mig på info@vildtremisen.dk eller tlf. 25 14 47 47 – så finder vi den rigtige løsning sammen.
Knæk og bræk med vildtageren – og god jagt!