Klargøring til såning og plantning

Klargøring til såning og planting

Inden du kan så eller plante, skal du have så- eller plantebeddet forberedt. Målet er at:

 

  • Jorden forholdsvis ren for ukrudt. Særligt flerårigt rodukrudt, som tidsler og kvikgræs kan være problematisk.
  • Jordstrukturen er tilpas fin i krummestrukturen til at frøene får god jordkontakt eller planternes rødder for jordkontakt.
  • Jorden er løsnet, så dræningseffekten er god, og der ikke kommer til at stå overfladevand. Derudover har planterne mulighed for en god rodudvikling når jorden er løsnet i dybden. Det giver gode stærke planter der modstår mere, end hvis rodnettet kun er overfladisk, og begrænset i sin udvikling af f.eks. en pløjesål, eller uigennemtrængeligt hårdt pakket lerlag.

 

Ukrudt

For at komme nuværende og fremtidige problemer med ukrudt til livs, vil man ofte, som indledende øvelse, foretage sig et eller andet, der har til hensigt at begrænse ukrudtet. Inden man lægger sig fast på metode, kan det være en fordel at gøre sig klart hvilke "modstandere", men er oppe i mod. Generelt kan man skelne mellem et-årige ukrudstarter, der spreder sig med frø, og flerårige ukrudtsarter, der selvfølgelig også kan sprede sig med frø, men også spreder sig med rodskud eller lignende. Et-årige ukrudtsarter er f.eks. pilurt og svindemelde, mens der flerårige er arter som kvikgræs og agertidsel.

 

Hvis man bruger kemisk ukrudtsbekæmpelse, vil man ofte starte med en behandling med Round-up, der er et effektivt middel mod de fleste almindeligt forekommende ukrudstarter. Det efterfølges af en pløjning eller fræsning. Om man pløjer eller fræser afhænger dels af hvilke redskaber man har til rådighed, men også af hvilken type jord man arbejder med. Fræsning kræver at jorden er forholdsvis veldrænet, da man eller meget nemt får lavet en hård skorpe ned i jorden, hvor fræserknivene når ned til. Pløjning kan også lave en pløjesål i jorden.

 

Efter pløjning eller fræsning, harves jorden, indtil man har et tilstrækkeligt godt såbed. Om det er en enkelt gang eller flere gange der er nødvendigt er et vurderingsspørgsmål.

 

Har man meget rodukrudt, og ønsker man ikke at bruge kemi, bør man være påpasselig med at fræse, da f.eks. kvikrødder, blot bliver fordelt yderligere på arealet. Ved udelukkende mekanisk jordbearbejdning bør man anvende den teknik der kaldes "falsk såbed", hvor man laver såbeddet klart, og afventer at ukrudtet kigger frem, hvorefter det harves igen. På denne måde kan man med en ekstra harvning eller to, komme rigtig meget af det et-årige frøspredte ukrudt til livs.

Jordstruktur

Jordstrukturen er vigtig at være opmærksom på inden man sår eller planter. En tilpas fin struktur, sikrer at frøene spirer, og at planterne har et optimalt optag af vand og næringsstoffer. Hvis ikke jordstrukturen er optimal, risikerer man at frøene ikke spirer eller at planterne mistrives.

 

Populært sagt, skal strukturen være som halvtør kaffegrums. Man må gerne kunne forme en klump i hånden, men trykker man en finger ind i klumpen, skal den gerne blive til smulder igen.

Løsning af jorden i dybden

Har man udfordringer med pløjesål og jordstruktur, kan der være behov for at få løsnet jorden i dybden. Det kan man gøre mekanisk med en grubning, men det kan faktisk også lade sig gøre ved hjælp af planter. Olieræddike er har dybtgående pælerødder og er effektiv til at løsne jorden. Man kan derfor med succes anvende olieræddike som "forfrugt", hvor man året efter ønsker at anlægge vildtager eller blomstereng.