Det er nok det spørgsmål, jeg får allerflest gange i løbet af foråret: "Hvilken vildtblanding skal jeg købe?" Og svaret er næsten altid et modspørgsmål: "Hvad skal vildtageren kunne?"
For der findes ikke én vildtblanding, der er den bedste. En blanding, der er perfekt til fasaner, er ikke nødvendigvis særlig god til råvildt – og omvendt. Fasaner skal have dækning og frø. Råvildt vil have urter og kløver og finder typisk dækning i skoven eller andre beplantninger. Kron- og dåvildt æder i mængder, som en lille vildtager slet ikke kan følge med til, og det kan derfor være formålsløst at lave vildtagre til disse vildtarter, hvis ikke man har et tilstrækkeligt stort areal.
Vælger du den forkerte blanding, så får du stadig en grøn vildtager – men ikke nødvendigvis en, der gør nogen forskel for det vildtet - og i sidste ende får du ikke det du gerne ville have.
I denne guide gennemgår jeg, hvordan - jeg mener - du vælger den rigtige vildtblanding til dit revir.
Tre spørgsmål, før du vælger
Inden du kigger på frøblandingerne, så giv dig lige et par minutter til at besvare de her tre spørgsmål. Så er du allerede halvvejs.
1. Hvilken vildtart vil du først og fremmest hjælpe? Fuglevildt og hjortevildt har vidt forskellige behov. Fasaner og agerhøns lever af insekter om sommeren og frø om vinteren, og de skal kunne gemme sig. Råvildt, harer og kronvildt er planteædere, der lever af grønt – blade, skud og urter.
2. Hvad skal vildtageren kunne? Skal den give føde om sommeren? Dækning og læ om vinteren? Føde i den magre tid i februar og marts? Eller det hele på én gang? Jo mere præcist du kan svare, jo lettere bliver valget.
3. Hvordan er jorden – og hvor meget plads har du? Er jorden sandet og mager, eller er den fed og fugtig? Ligger arealet i skovbrynet med skygge en del af dagen? Og er der tale om et par hundrede kvadratmeter eller om flere hektar? En vildtager til råvildt kan sagtens gøre gavn selvom den er lille, men en rudel kronvildt har ædt den samme vildtager på en enkelt nat.
Vildtblanding til fasaner
Fasanen vil have tre ting: dækning, føde og læ. Uden dækning hjælper føden ikke meget – så flytter fasanerne bare til naboen.
Vores egen FASAN-blanding er sammensat til netop det. Den er toårig: Det første år er det hirse, sorghum, honningurt, olieræddike og oliehør, der blomstrer og sætter masser af frø, mens kålen giver dækning hen over vinteren. Det andet år er det de toårige arter – kål, raps, cikorie og fennikel – der blomstrer og sætter frø, samtidig med at de stadig giver dækning. Den brede sammensætning mindsker samtidig problemer med sædskifte og skadedyr.
FASAN sås i varm jord i maj-juni med 15 kg/ha – en pose på 3 kg rækker til ca. 2.000 m².
Hvor skal vildtageren ligge, hvor stor skal den være, og hvad med vinterdækket? Det har jeg skrevet en hel artikel om: Vildtager til fasaner – sådan gør du.
Vildtblanding til agerhøns og markvildt
Agerhønen er fuglen fra det åbne land. Den har brug for meget af det samme som fasanen – men den vil have det ude på marken og ikke langs skovbrynet. Og så er insekterne helt afgørende for kyllingerne i de første leveuger.
Her er MARKVILDT mit bud. Det er en flerårig blanding med 20 arter, bl.a. stauderug, solsikke, vinterrybs, fodermarvkål, cikorie, honningurt, lucerne, gul stenkløver, vild gulerod, kornvalmue og kornblomst. Flere af arterne er hjemmehørende, og de er særligt gode til at trække insekter til. Samtidig giver blandingen proteinrige frø, grønt og ikke mindst vinterdækning og redeskjul.
Mit råd er at bruge MARKVILDT i en treårig rotation. Har du 1.500 m², så sår du de 500 m² hvert år. Så er der altid en del, der er et år gammel, en del, der er to år, og en del, der er tre år – og dermed noget til alle markvildtets behov. Vil du gøre det ekstra godt, så kombinér med en barjordsstribe eller et slået græsspor, hvor kyllingerne kan tørre fjerene og finde insekter.
MARKVILDT sås i april-juli med 20 kg/ha. En pose på 3 kg rækker til ca. 1.500 m².
Vildtblanding til råvildt
Råvildtet er en rigtig feinschmecker. Det går ikke efter mængden, men efter kvaliteten – og det plukker de bedste blade og skud hist og her. Det betyder, at variationen er alt.
Det var med det for øje, at jeg sammensatte RÅDYR-blandingen. Den bygger på mine egne erfaringer med vildtagre til råvildt – og på studier af, hvad råvildtet rent faktisk har i vommen. Blandingen indeholder 18 arter, og de fleste er flerårige urter og kløverarter som lucerne, rødkløver, alsikkekløver, kællingetand, sneglebælg, cikorie, vild gulerod, røllike og bibernelle.
Det første år er det fodervikke og boghvede, der gør arbejdet. De vokser hurtigt, giver råvildtet noget at gå til fra start og fungerer som dækafgrøde for urterne, der etablerer sig nedenunder. Fodervikken og boghveden visner væk i den første vinter, og derefter tager urterne over.
Og så er der den tid, englænderne kalder "the hungry gap" – februar og marts. Det er her, råen er ved at producere lam, og bukken sætter op – og det er her, der er allermindst føde. Ofte betragter man det som en succes, når vildtageren er bidt helt ned i februar. Men det er netop her, der er brug for den. Derfor indeholder RÅDYR arter som lancetbladet vejbred og almindelig syre, der begynder at vokse meget tidligt på året.
RÅDYR sås med 15 kg/ha – en pose på 2 kg rækker til ca. 1.300 m². Så frøene i ca. 1 cm dybde, og slå vildtageren mindst én gang i det tidlige forår, så gamle stængler og græs fjernes.
Vildtblanding til harer
Haren er – ligesom råvildtet – glad for urter. Mange vildtarter sætter pris på et stort og alsidigt udvalg af urter, der hver især indeholder forskellige stoffer, som har gavnlige effekter på trivslen. Mange af dem har sågar været brugt som lægeurter.
Hareapotek er en flerårig urteblanding med hele 23 arter – bl.a. kløverarter, lucerne, katost, røllike, kommen, cikorie, vild gulerod, fennikel, anis, bibernelle og mælkebøtte. Den trives på alle jordtyper og er rigtig god til vildtstriber i det åbne land, hvor den gavner både harer og agerhøns. Men den kan også sagtens bruges i skoven til råvildtet. Der bruges 10 kg/ha.
Vildtblanding til hjortevildt
Dådyr og kronvildt er græsædere og langt mindre kræsne end råvildtet – til gengæld æder de meget mere. Her handler det om at give føde året rundt og især om at bygge bro over den magre tid fra høst til forår.
Et godt valg er Helårsmix til hjortevildt. Den indeholder 11 et-, to- og flerårige arter – bl.a. gul lupin, boghvede, fodervikke, fodermarvkål, vinterfoderraps, stubturnips, cikorie og hvidkløver – og udvikler sig derfor hen over sæsonerne. Den holder typisk 2-3 år, før den skal omlægges. Der bruges 35 kg/ha, og den sås, når jordtemperaturen har nået 10 grader – typisk i starten af maj.
Alternativt - og det er et virkelig godt alternativ - skal man se mere i retning af kløver/græs-blandinger, der producerer en god mængde føde. Gerne blandinger med lucerne og andre urter. Min egen favorit er HorseMax Solfaxi. Selvom det er en blanding der egentlig er til heste, så fungerer den også rigtig fint til de store klovbærende vildtarter.
Du finder flere blandinger i kategorien frøblandinger til hjortevildt.
Husk først og fremmest at tænke i størrelse. Hvor en vildtager til råvildt kan være på et par hundrede kvadratmeter, så skal der nærmere tænkes i hektar, når det gælder kronvildt – eller i mange mindre fødeflader fordelt over reviret.
Enårig eller flerårig?
Der er fordele ved begge dele:
- Enårige og toårige blandinger som FASAN giver hurtigt både føde og dækning. Til gengæld skal de sås igen efter et eller to år.
- Flerårige blandinger som RÅDYR, MARKVILDT og Hareapotek giver ro på arealet og mindre arbejde. Det første år er ofte lidt beskedent, men så kommer de rigtig godt med.
Mit bedste råd er at undgå at lægge hele arealet om på én gang. Forny en del af vildtagrene hvert år, så har vildtet altid noget at gå til – og du fordeler arbejdet, og ikke mindst risikoen, hvis du skulle være uheldig med tørke, skadedyr eller andre uforudsete omstændigheder.
Og så det vigtigste: forarbejdet
Selv den bedste blanding bliver ikke til noget i et dårligt såbed. Langt de fleste fejl på vildtagre skyldes ikke frøene, men forarbejdet – et ujævnt såbed, sur jord eller såning i for kold jord. Læs mere om, hvordan du gør, i Såning af vildtagre, blomsterenge og lignende.
Derudover bør man være opmærksom på snegle, råger og andre skadegørere, der også kan få vildtagre til at mislykkes.
Kort fortalt
| Vildtart | Blanding | Vildtageren giver | Udsæd og såtid |
|---|---|---|---|
| Fasan | FASAN (toårig) | Dækning, insekter og vinterfrø | 15 kg/ha, maj-juni |
| Agerhøne og markvildt | MARKVILDT (flerårig) | Insekter, frø, grønt og vinterdække | 20 kg/ha, april-juli |
| Råvildt | RÅDYR (flerårig) | Urter og kløver – også i februar-marts | 15 kg/ha, forår |
| Hare | Hareapotek (flerårig) | 23 forskellige urter | 10 kg/ha, forår |
| Kronvildt og dådyr | Helårsmix til hjortevildt | Føde året rundt i 2-3 år | 35 kg/ha, maj |
Har du spørgsmål til, hvilken vildtblanding der passer til dit revir og din jord, så er du altid velkommen til at kontakte mig på info@vildtremisen.dk eller tlf. 25 14 47 47 – så finder vi den rigtige løsning sammen.
