Holistisk afgræsning har bevæget sig fra at være noget, man hørte om fra Afrika og Amerika, til at være hverdag på en lang række danske bedrifter. Både mælke- og kødproducenter, økologer og konventionelle, har fået øjnene op for en driftsform, hvor dyrene ikke bare skal fodres – men også bruges som et redskab til at bygge jord, græsmark og biodiversitet op.
I denne lille guide gennemgås principperne, de danske erfaringer og – ikke mindst – hvordan du sammensætter en græsmark, der kan holde til at blive afgræsset på en helt anden måde, end vi traditionelt har gjort.
Hvad er holistisk afgræsning?
Metoden er udviklet af zimbabwiske Allan Savory, og i dag er Savory Institute i Colorado centrum for metodeudviklingen.
Kort fortalt bygger holistisk afgræsning på tre principper:
- Mange dyr på et lille areal. Dyrene går i én samlet flok, og græsningstrykket er højt.
- Kort tid på hver fold. Dyrene flyttes ofte – fra flere gange om dagen til hver anden-tredje dag.
- Lang hvileperiode. Den afgræssede fold får lov at hvile i adskillige uger, før dyrene vender tilbage. Ofte 40-60 dage og op efter – længere i tørre perioder.
Det lyder enkelt, og det er det også. Men "holistisk" dækker over mere end bare foldskift. Det handler om at planlægge hele bedriften ud fra et samlet mål – økonomi, jord, dyr og mennesker – og løbende tilpasse afgræsningen efter, hvordan græsset faktisk vokser. Der er ingen faste skemaer. Det er græsset og jorden, der bestemmer tempoet.
Mob-grazing, AMP-afgræsning (Adaptive Multi-Paddock) og regenerativ afgræsning er nært beslægtede begreber, og i praksis bruges de ofte i flæng.
Hvorfor virker det?
Ved traditionel afgræsning går dyrene på det samme areal i lang tid. De æder det, de bedst kan lide – igen og igen – mens de mindre attraktive planter får lov at gro. De gode arter bliver bidt ned, før de har nået at genopbygge deres rodnet, og over tid forsvinder de.
Ved holistisk afgræsning er det omvendt. Konkurrencen i flokken får dyrene til at æde mere jævnt, og efter afgræsningen får planterne tid til at komme sig. Et kraftigt bladværk giver et dybt og kraftigt rodnet, og det er netop rødderne, der er nøglen:
- Mere græs i tørke. Lange planter med dybe rødder henter vand længere nede.
- Bedre vandoptag. Et stort canadisk forskningsprojekt fandt, at jorden på bedrifter med lange hvileperioder optog vand ca. 30 % bedre end hos naboerne.
- Mere organisk materiale. Det, dyrene ikke æder, trampes ned som et dække af plantemateriale. Det beskytter jorden og bliver til mad for regnorme og mikroliv.
- Biodiversitet. Når en del af planterne får lov at blomstre, er der føde til bier, sommerfugle og fugle – og når dyrene flytter videre, efterlader de et mosaiklandskab af højt og lavt græs.
Og også ifht. binding af kulstof er der lovende resultater. Et studie fra 64 ranches i Californien viste 13-29 % mere kulstof i jorden ved AMP-afgræsning end ved traditionel afgræsning – også i de dybere jordlag. Men den danske forskerverden er mere forbeholden, og effekten varierer meget med jord, klima og ikke mindst dyretryk og hviletid. Kulstofbinding er dog en gevinst, omend omfanget er uklart.
Erfaringer fra danske bedrifter
Et af de mest kendte danske eksempler er Svanholm Gods, hvor køerne får en ny fold med frisk græs efter hver malkning – altså to gange i døgnet – mens det afgræssede stykke hviler i flere uger. Efter de første par sæsoner var konklusionen, at køerne skulle vænne sig til det, men at metoden fungerer – også til mælkeproduktion.
De danske praktikere peger især på tre ting:
- Start i det små. Prøv metoden på en del af arealet den første sæson, og lær af det.
- Investér i hegn og vand. Mobile hegn og en fleksibel vandforsyning er forudsætningen for at kunne flytte dyrene hurtigt og ofte.
- Lær at læse græsset. Det er græssets genvækst – ikke kalenderen – der afgør, hvornår dyrene skal tilbage på en fold.
En god tommelfingerregel er "en tredjedel æder de, en tredjedel tramper de ned, og en tredjedel lader de stå". Det sikrer, at planterne har noget at skyde fra – og at jorden altid er dækket.
Græsmarken skal kunne følge med
En klassisk græsmark med rajgræs og hvidkløver er forædlet til hyppig afgræsning og korte intervaller. Får den lov at gro sig lang, bliver rajgræsset hurtigt groft og stænglet, og ved hvileperioder på 50-60 dage kan den ikke altid følge med.
Til holistisk afgræsning skal du derfor tænke i flerårige, artsrige græsmarker med flere forskellige rodsystemer og vækstrytmer:
- Græsser, der tåler at blive lange. Hundegræs, engsvingel, timothe og strandsvingel giver masse og robusthed, og strandsvingel er stærk i tørke. Rajgræs kan sagtens være med – men ikke alene.
- Bælgplanter. Rødkløver og lucerne har dybe pælerødder og henter kvælstof fra luften. Kællingetand er værd at overveje på mager og sandet jord. Du finder hele udvalget under Bælgsæd.
- Urter. Cikorie, lancetbladet vejbred og kommen har dybe rødder. De trives netop med lange hvileperioder – ved alm. afgræsning forsvinder de ofte inden for et par år. Læs mere om de enkelte arter i Urter i græsmarken – et overblik.
Vil du have det hele i én sæk, så er DLF Biodiversitet et godt udgangspunkt. Det er en alsidig afgræsningsblanding med både græsser, kløver og urterne cikorie, vejbred og kommen. Til de mere specielle jorde har jeg kløvergræsblandinger til både tør og fugtig jord.
Men ingen bedrifter er ens, og derfor blander jeg også gerne efter dine ønsker. Vi kan sammensætte en frøblanding med netop de græsser, bælgplanter og urter, der passer til din ejendom og dit dyrehold. Du kan selvfølgelig også købe arterne enkeltvis og selv supplere en færdig frøblanding med forskellige urter eller andre græsarter.
Eftersåning – lad dyrene gøre arbejdet
En af de smarte ting ved holistisk afgræsning er, at dyrene kan hjælpe med at forny græsmarken. Mange praktikere spreder frø ud på folden lige før, dyrene lukkes ind. Klovene trykker frøene ned i jorden, og gødningen og det nedtrampede plantemateriale giver et beskyttende dække.
Det lykkes ikke lige godt med alle arter. I en kraftig, etableret grønsvær klarer de små og konkurrencesvage urter sig dårligt. Det virker bedst lige efter en hård afgræsning, hvor grønsværen er åbnet, og med robuste arter som rødkløver, cikorie og vejbred. Vil du have et sikkert resultat, så er nyanlæg i et ordentligt såbed stadig at foretrække – læs mere i Klargøring til såning og plantning.
Kort fortalt
| Princip | Hvad det giver | Hvad det kræver |
|---|---|---|
| Mange dyr på lille areal | Jævn afgræsning, mindre selektion | Samlet flok og mobile hegn |
| Hyppige foldskift | Planterne bides kun én gang | Daglig planlægning og vand på folden |
| Lange hvileperioder | Dybere rødder og mere græs i tørke | Græsser og urter, der tåler at blive lange |
| Nedtrampet plantemateriale | Dækket jord og mere mikroliv | Tålmodighed – ikke afpudsning |
| Artsrig græsmark | Robusthed, mineraler og biodiversitet | Den rigtige frøblanding til din jord |
Holistisk afgræsning er ikke en quick fix, men det er en anden måde at tænke landbrug på. Det er både sjovt og spændende at opleve, hvordan græsmarken, jorden og dyrene ændrer sig, når man begynder at arbejde med naturen i stedet for imod den.
Er du i tvivl om, hvilken græsblanding der passer til din jord og din afgræsning – eller vil du have en blanding sammensat efter dine ønsker – så er du altid velkommen til at kontakte mig på info@vildtremisen.dk eller tlf. 25 14 47 47. Så finder vi den rigtige løsning sammen.