Der var engang, hvor kløver i græsplænen blev betragtet som ukrudt, og hvor man gik til den med sprøjten. Den tid er heldigvis ved at være forbi. I dag sår flere og flere med vilje kløver i plænen – og der er gode grunde til det. I denne guide vil jeg give dig den viden, du skal bruge for at få mikrokløver godt i gang i din græsplæne.
Hvad er mikrokløver?
Mikrokløver er en særlig småbladet hvidkløver, der er forædlet til at blive lav og tæt. Den har langt mindre blade end den almindelige hvidkløver, du kender fra vejkanten og kløvermarken, og den lægger sig fint ind mellem græsstråene i stedet for at danne store grove pletter.
Det betyder, at mikrokløveren trives sammen med plænegræsset uden at udkonkurrere det. Den tåler hyppige klipninger fint, og jo oftere du klipper, jo mindre bliver bladene. På afstand ligner en plæne med mikrokløver derfor en helt almindelig grøn græsplæne – bare lidt tættere og lidt grønnere i tørre perioder. Men mere om det nedenfor.
Hvorfor kløver i græsplænen?
Mikrokløveren har en række smarte egenskaber, som græsset ikke selv har:
- Gratis gødning. Kløver er en bælgplante, og via knoldbakterier på rødderne henter den selv kvælstof fra luften. En del af det kvælstof kommer græsset omkring kløveren til gode. Det betyder, at du kan skære ned på gødningen – i mange plæner helt undvære kunstgødning.
- Grøn i tørken. Kløveren har dybere rødder end de fleste plænegræsser. Når græsset bliver gult og halmagtigt i en tør sommer, holder kløveren sig grøn længere – og plænen ser langt bedre ud.
- Tættere plæne og mindre ukrudt. Kløveren fylder hullerne ud mellem græsplanterne, så der er mindre plads til mælkebøtter, vejbred og mos.
- Liv i plænen. Lader du kløveren blomstre i ny og næ, er der pollen og nektar til bier, humlebier og sommerfugle. En kortklippet ren græsplæne er nærmest en ørken for insekterne – med lidt kløver bliver den pludselig et spisekammer.
Det er faktisk ikke så ringe endda for så lille et frø!
Kløver i græsset – eller ren kløverplæne?
Du har grundlæggende to muligheder: Du kan blande mikrokløver i græsplænen, eller du kan gå hele vejen og lave en ren kløverplæne.
Mikrokløver i græsset er efter min mening det bedste valg til langt de fleste haver. Græsset står for slidstyrken, kløveren for gødningen og den grønne farve i tørken. De to supplerer hinanden rigtig godt. Vil du gøre det nemt for dig selv, findes der en færdig blanding af plænegræs og mikrokløver – Micro – MasterLine. Her har DLF allerede afstemt forholdet mellem græs og kløver, så du skal bare så.
Du kan selvfølgelig også selv blande mikrokløver i en af de almindelige plæneblandinger, f.eks. Plænegræs – Universal eller Plænegræs – Ornamental. Så har du selv styr på, hvor meget kløver der kommer i.
En ren kløverplæne – altså mikrokløver i stedet for græs – kan give mening på arealer, der primært skal se pæne ud, og hvor der ikke bliver løbet så meget. Den skal stort set aldrig gødes, den holder sig grøn i tørken og skal klippes sjældnere end græs. Men den tåler ikke slid på samme måde som en græsplæne, og om vinteren går kløveren mere eller mindre i dvale og bliver noget tyndere. Til fodboldbanen og hundens løbebane er græsset stadig den bedste løsning.
Sådan sår du mikrokløver
Hvornår skal mikrokløver sås?
Kløver kan sås fra april til september, men den er lidt mere kræsen med temperaturen end græsset. Kløverfrø spirer først rigtigt, når jorden er godt varm – gerne over 10 °C. De små kimplanter er desuden mere følsomme over for frost end græsset.
Så derfor først, når jorden er blevet godt varm i foråret – og senest i september, så kløveren når at blive stærk nok inden vinteren. Er foråret koldt, venter du blot et par uger. Og som altid: Midt i en tør og varm sommer kræver det rigtig meget vand at holde frøene fugtige.
Hvor meget skal jeg bruge?
Mikrokløverfrø er meget små, så der går mange frø på et kilo. 1 kg rækker til ca. 300 m² i renbestand. Blander du kløveren i græsset, skal mængden ned betydeligt – ellers ender du med en kløverplæne med lidt græs i.
| Opgave | Mængde mikrokløver |
|---|---|
| Ren kløverplæne | ca. 1 kg pr. 300 m² (ca. 3-4 g pr. m²) |
| Nyanlæg – blandet i græsfrøene | ca. 5 % af frøvægten |
| Eftersåning i eksisterende plæne | ca. 100-150 g pr. 100 m² |
Bruger du Micro – MasterLine, er kløveren allerede blandet i, og du skal blot følge udsædsmængden for blandingen.
Ved nyanlæg
Ved nyanlæg sår du kløveren sammen med græsfrøene. Bland frøene grundigt, inden du sår – kløverfrøene er mindre og tungere end græsfrøene og har det med at samle sig i bunden af spanden. Ellers gælder præcis det samme som ved almindelig såning af græs: Et godt forarbejdet, jævnt og fast såbed, let nedrivning og tromling bagefter. Læs mere i Klargøring til såning og plantning.
I en eksisterende plæne
Vil du have kløver ind i en plæne, du allerede har, skal kløverfrøene have en chance for at komme i kontakt med jorden. Klip plænen kort, rids eventuelt overfladen op med en vertikalskærer eller en hård rive, og så kløverfrøene ud. Riv let efter og tromle eller tråd frøene ned.
Mikrokløverfrø skal sås meget overfladisk – nærmest ovenpå jorden ligesom græsfrø – men de skal have god jordkontakt. Står plænen samtidig og trænger til en kærlig hånd, kan du med fordel blande kløveren i en renoveringsblanding som Renovering – Standard eller Renovering – MasterLine.
Uanset om det er nyanlæg eller eftersåning, er fugt det allervigtigste. Frøene må ikke tørre ud, når spiringen først er gået i gang. Vand gerne med en fin stråle i tørre perioder, til kløveren er godt etableret.
Klipning og pleje
Den gode nyhed er, at en plæne med mikrokløver ikke kræver mere arbejde end en almindelig græsplæne – snarere tværtimod.
- Klipning. Klip som du plejer. Hyppig klipning holder kløverbladene små og plænen tæt. Klipper du lidt sjældnere, kommer der flere blomster – og flere bier.
- Gødning. Skru ned for kvælstoffet. Gøder du kraftigt med kvælstof, får græsset overtaget, og kløveren trænges tilbage. Kløveren klarer jo selv sin egen kvælstofforsyning.
- Ukrudtsmidler. Her skal du passe på! Midler mod ukrudt i plænen er typisk lavet til at slå bredbladede planter ihjel – og det er kløveren også. Bruger du dem, er kløveren væk.
- Afklip. Lad ikke det afklippede græs ligge i et tykt tæppe henover plænen. Både græs og kløver kræver lys og luft for at trives.
Er der nogen ulemper?
Ja – det skal der være plads til at sige. Mikrokløver er ikke den perfekte løsning til alle græsplæner, og det er bedre at vide det på forhånd:
- Bier og bare tæer. Blomstrer kløveren, kommer bierne. Det er jo netop meningen, men løber ungerne barfodet rundt, kan det give et stik i ny og næ. Klip plænen, inden kløveren blomstrer, de steder hvor der leges.
- Grønne pletter på tøjet. Kløver er saftigere end græs og kan give grønne pletter på knæene. Ikke noget, en vaskemaskine ikke klarer – men nu ved du det.
- Slid. Mikrokløveren tåler almindeligt brug fint, men den er ikke lige så slidstærk som græs. Jo mere plænen bliver brugt, jo mere græs bør der være i blandingen.
- Vinter. Kløveren vokser ikke om vinteren og bliver lidt tyndere i den kolde tid. I en blandet plæne lægger man stort set ikke mærke til det, men i en ren kløverplæne gør man.
- Ubalance. På meget næringsfattig jord kan kløveren få overtaget, og gøder du meget, er det omvendt græsset. Det handler om at finde balancen.
Kort fortalt
| Din situation | Mit forslag |
|---|---|
| Nyanlæg – den nemme løsning | Micro – MasterLine – græs og kløver i én pose |
| Nyanlæg – du blander selv | Universal eller Ornamental + ca. 5 % Mikrokløver |
| Kløver ind i en eksisterende plæne | Mikrokløver, evt. blandet i Renovering – Standard eller Renovering – MasterLine |
| Ren kløverplæne | Mikrokløver – ca. 1 kg pr. 300 m² |
Vil du læse mere om valg af græsfrø, så kig i min artikel Græsplænen – start med de rigtige frø!, og du finder hele udvalget i kategorien Plænegræs.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst får kløver ind i netop din græsplæne, så er du altid velkommen til at kontakte mig på info@vildtremisen.dk eller tlf. 25 14 47 47 – så finder vi den rigtige løsning sammen.
God fornøjelse med plænen – og bierne siger på forhånd tak!