Duehøg på udsætningspladsen

Accipiter gentilis – duehøgen – er traditionelt en af de arter der giver udfordringer på udsætningspladser, og det er ikke uden grund, da duehøgen er en sand dræbermaskine, som glædeligt går ombord i fasanbuffeten i skoven. Hvad der af og til kan synes helt håbløst, kan man dog håndtere – dels mentalt, og dels praktisk.

 

Den mentale del handler om at lære at forstå din jægerkollega i skoven – måske endda beundre den – og komme overens med at den selvfølgelig tager sin del af vildtet. Den praktiske del handler om at forstå hvordan duehøgen jager, så man kan indrette sine udsætningspladser så de ikke præsenterer sig som et tag-selv-bord for en sulten duehøg.

Duehøgen

Duehøgen er en ret stor og kraftigt bygget, torpedoformet rovfugl, der næsten kan se lidt tyk ud. Den voksne hun er på størrelse med en musvåge, hannen noget mindre. Den voksne fugl har en ensfarvet grålig overside og et lyst tværstribet bryst. Derudover er et godt kendetegn de sorte tværstriber på den ret lange hale. Ungfuglene – som er de man oftest stifter nærmere bekendtskab med på udsætningspladser har et gulbrunt bryst med dråbeformede pletter, og de der mener det ikke var en duehøg fordi den ikke var stribet har således ikke altid ret – i mange tilfælde har der været tale om en ungfugl.

 

I flugten er det en meget kompakt fugl med ret korte og smalle vinger sammenlignet med f.eks. musvågen, som de fleste kender. Flugten er meget stabil og glidende, med nogle kraftige og meget jævne vingeslag efterfulgt af glideflugt. Duehøgen navigerer ekstremt præcist mellem grene og andre forhindringer, hvilket netop er det der giver udfordringer. Andre rovfugle der også potentielt kan slå en fasan, har langt sværere ved at komme til fasanerne i tæt bevoksning.

 

Duehøgen slår både fugle og pattedyr, men som navnet antyder overvejende fugle i duestørrelse – dvs. at den f.eks. også gerne slår krager, og derved eliminerer en anden af vi jægeres plageånder. Voksne fasaner er oppe i nærheden af maksimal byttestørrelse.

 

Duehøg

Bestand

I Danmark anslås det – lidt afhængig af hvem man spørger – at der er i omegnen af 5-600 ynglepar forholdsvis jævnt fordelt over kongeriget. Der er en klar overvægt i områder med meget skov, da duehøgen er de store skoves rovfugl. Duehøgen kræver fred og ro, og lever i øvrigt meget skjult, så tallene må siges at være med en hvis usikkerhed.

 

Det siger næsten sig selv at omkring 1200 fugle plus yngel (årlig ungeproduktion pr. par er ca 2,6) spredt ud over hele landet, og med store forekomster i vest- og nordjyske plantager, hvor fasanudsætning ikke er så udbredt, ikke er så frygteligt endda. Herregud – det handler formentligt om et sted mellem 2500 og 3000 duehøge på en god dag, og vi jægere nedlægger til sammenligning årligt 650.000-700.000 fasaner. Det siger sig selv, at det relativt lille antal af duehøge ikke er i stand til at rydde landet for fasaner. Omvendt kan de lokalt være noget af en plage.

 

Det der her skal med i regnestykket er, at de unge duehøge strejfer noget rundt, og dertil kommer også et relativt beskedent træk af unge duehøge der kommer nordfra. De unge strejfende fugle har en udsøgt evne til at finde områder med let tilgængelig føde, hvor jagtteknikken kan forfines – udsætningspladser!

Jagtteknik

Duehøgens foretrukne jagtstrategi er anstandsjagt. Den vælger en post og bliver siddende der i nogen tid, og hvis ikke et bytte kommer inden for aktionsradius, skifter den til en ny post, der typisk ikke er så langt derfra. Det kan være den anden side af udsætningspladsen, eller måske bare to træer længe mod vest, for lige at få den helt rigtige indflyvningsvinkel til fodersporet.

 

Når byttet er lokaliseret, kaster duehøgen sig ud i en lav hurtig glideflugt, og slår fangerne(kløerne) i ryggen af byttet. Hos fasaner der er slået af duehøg, vil man ofte kunne finde mærker fra fangerne i ryggen. fangerne punkterer byttedyrets lunger, og duehøgen klemmer livet ud af byttedyret.

 

Herefter plukkes byttet. Når man finder en død fasan der er slået af duehøg, vil man ofte finde en cirkel af fjer omkring fasanen. Da fjerene er hevet ud, vil fjerskafterne være intakte, i modsætning til hvis det er f.eks. ræv der er synderen. Her vil man tydeligt kunne se at fjerskafterne er bidt over.

 

På udsætningspladser er det ikke så almindeligt at duehøgen vender tilbage til byttet, hvis den er blevet forstyrret. For det første bliver de døde fugle jo samlet op. Derudover vil byttet ofte blive overtaget af f.eks. musvågen, der så også ofte får skylden for at have slået fasanen. Min påstand er dog at en sund og rask fasan, på en udsætningsplads med bare nogenlunde dækning ikke bliver slået af en musvåge. Det er musvågen simpelthen ikke dygtig nok til. Men derfor kan den jo godt ernære sig af resterne fra de riges bord.

Forebyggelsesstrategi

Det ALLER vigtigste er at man kommer overens med at duehøgen er her, og at den tager sin del. Det skal der være plads til. I stedet for at ærgre sig alt for meget, kan med med fordel bruge energien på at nærstudere duehøgen, som er en fantastisk jæger, der virkelig har forfinet strategien med at afvente det rigtige øjeblik, for så at slå til med voldsom kraft.

 

Derudover er der en helt masse tiltag man kan gøre på udsætningspladsen, for at minimere tabet. Først og fremmest må man sørge for at fasanernes adfærd bliver så naturlig som mulig. Hermed menes at de SKAL være bange for rovfugle, og SKAL reagere ved at finde dækning, når der er en rovfugl i nærheden. Lader man fuglene gå i en lukket indervoliere hvor de er beskyttet, og der ikke findes dækning, lærer man i store træk fuglene det modsatte. Det er derfor vigtigt at fuglene udsættes direkte på en udsætningsplads, hvor der er gode muligheder for dækning, så de hurtigt lærer at opfører sig naturligt.

 

En engelsk volierer er udmærket, men man skal være opmærksom på at hegnet rundt om volieren også kan give duehøgen mulighed for at ”klemme” de udsatte fugle op mod hegnet indefra. Spidse vinkler og lignende fælder skal derfor undgås, og der skal være dækning i nærheden af hegnet hele vejen rundt, så de udsatte fugle ikke begynder at flakse op mod hegnet i tilfælde af angreb. Her vil de blive et nemt bytte.

 

Når fuglene har været på udsætningspladsen i et par dage, kan man ofte se, at de går og vender siden af hovedet opad for at se mod himlen – ofte fordi en musvåge kredser i stor højde. Denne adfærd viser at de har lært at være opmærksomme på farer fra luften, hvilket er et godt tegn. Derudover skal de gerne alle sammen forsvinde i dækning i en h....... fart, når en eller flere af fuglene giver udtryk for at der er fare på færde. Denne adfærd vil man også ret hurtigt kunne iagttage på en udsætningsplads med fasaner der er blevet udsat for et angreb fra oven.

 

Det er derfor – efter min mening – vigtigt at fuglene udsættes på en udsætningsplads, hvor de præsenteres for livets realiteter, og hvor de derved lærer at komme af vejen når duehøgen jager. Det kræver ufravigeligt, at der er den fornødne dækning på udsætningspladsen. Læg dig ned på maven og kig dig omkring på udsætningspladsen – der skal være tæt bevoksning! Brombær, rød snebær og andre rankede planter giver god dækning, og gror også fint i halvskygge, som der ofte er på udsætningspladser. Graner der er bare på den nederste halve til hele meter er ikke godt nok.

 

Lad også være med at placere foderspor, hvor der er oplagte poster for duehøgen – det er at be' om ballade. Lav gerne slyngede foderspor i tæt bevoksning, så det ikke er muligt at overskue sporet og fuglene har kort vej til dækning.

 

For at skabe lidt utryghed og besværliggøre jagten for duehøgen yderligere, kan man opsætte forskellige skræmmemidler. Jeg bruger selv tomme fodersække, som hænges op i træerne og flyttes rundt på udsætningspladsen. Det fungerer udmærket som fugleskræmsel, er nemt at rydde op igen og virker ikke skæmmende på helt samme måde som minestrimler, sølvpapir, cd'er, der alle har det det fælles, at de tilsyneladende er usandsynligt svære at få samlet sammen igen, og desværre ofte ses efterladt i skoven – det er ikke ok!

 

Knæk og bræk med fasanudsætning (og også lidt til duehøgen!) Og se så lige filmen nedenfor, hvor man rigtig kan se hvad sådan en duehøg den kan - det er da en fed fugl!