Får er nøjsomme dyr, og mange fåreholdere har oplevet, at fårene klarer sig på næsten hvad som helst. Det er også rigtigt nok – men der er stor forskel på at klare sig og at trives. En græsmark, der er sået med den rigtige frøblanding og afgræsses fornuftigt, giver mere foder pr. hektar, bedre tilvækst på lammene og færre problemer med både orm, dødbidt græs og bar jord. Og det er faktisk ikke så svært.
I denne lille guide gennemgår jeg, hvorfor får stiller særlige krav til græsmarken, hvilken græsblanding du skal vælge – og hvordan du får den til at holde i mange år.
Hvorfor er får anderledes?
Kvæg river græsset af med tungen og efterlader en stub på nogle centimeter. Fårene derimod bider græsset af med tænderne og kan gå helt ned i bunden af grønsværen. Man siger, at fårene "bundgræsser" – og det er netop det, der adskiller dem fra de andre græssende husdyr.
Konsekvensen er, at mange af de klassiske græsser til kvæg har det svært i en fårefold. Høje, tuedannende arter som hundegræs og timoté bliver bidt ned, før de når at samle kræfter, og forsvinder efterhånden. Tilbage står de arter, der tåler det – og desværre også en masse ukrudt, der elsker de huller, fårene efterlader.
Derfor skal græsblandingen til får sammensættes af arter, der:
- Tåler tæt afgræsning og hurtigt skyder igen fra bunden.
- Danner et tæt græstæppe med udløbere, så der ikke opstår bare pletter.
- Er velsmagende og fordøjelige, så fårene æder meget og vokser godt.
ForageMax 52 – lavet til netop får
ForageMax 52 fra DLF er sammensat specielt til afgræsning med får, og det er den blanding, jeg anbefaler til langt de fleste fårefolde. Den består af:
- 15 % hvidkløver (småbladet, RIVENDEL) – den småbladede type kryber tæt langs jorden og tåler fårenes tætte afgræsning langt bedre end de storbladede kløvertyper.
- 60 % almindelig rajgræs fordelt på tre sorter – både middeltidlige og sildige og både diploide og tetraploide.
- 15 % rødsvingel – fin, slidstærk og med udløbere.
- 10 % engrapgræs – breder sig med underjordiske udløbere og lapper selv hullerne.
De tetraploide rajgræsser har mere saft og sukker i bladene, og dem æder fårene rigtig gerne. Det giver en høj foderoptagelse og dermed en god tilvækst hos lammene. Rødsvingel og engrapgræs er blandingens "skelet" – det er dem, der holder græstæppet tæt og sammen, når fårene går tæt, og når klovene træder i marken i en våd periode.
Hvidkløveren henter selv kvælstof fra luften og deler ud til græsserne omkring sig. Det betyder, at marken kan holde en god produktion med en beskeden gødningsmængde – og så øger kløveren fårenes ædelyst. Vil du vide mere om de enkelte græsarter, kan du læse Græsarter – Et overblik.
ForageMax 52 er en sildig afgræsningsblanding. Den er ikke lavet til at producere hø eller wrap. Skal du både tage slet og afgræsse, så læs videre...
Hvad med jorden?
ForageMax 52 er beregnet til almindelig, god agerjord. Har du mere ekstreme forhold, så findes der blandinger, der passer bedre:
- Tør og sandet jord: ForageMax 25 har en høj andel af rødsvingel og engrapgræs, der danner et tæt og hårdført græstæppe på de tørre jorde. Den er sat sammen til afgræsning – og det passer fint til får.
- Fugtig jord og lave arealer: ForageMax 26 er meget bredt sammensat med bl.a. engsvingel, timoté, rødsvingel og engrapgræs. Den tåler kortvarige oversvømmelser, og når rajgræsset giver op i det våde, tager de andre arter over.
På begge typer jord gælder det samme som med ForageMax 52: Får skal have tætte, lavtvoksende græsser – ikke høje slætgræsser.
Både slæt og afgræsning?
Mange fåreholdere vil gerne tage et slæt til vinterfoder og derefter lukke fårene ind på genvæksten. Her skal du bruge en blanding med lidt flere højtvoksende arter, så der rent faktisk er noget at slå.
ForageMax 24 er et godt valg. Den indeholder ud over rajgræs og hvidkløver også timoté, engsvingel og engrapgræs, og den brede sammensætning gør den velegnet til både slæt og afgræsning på varige græsarealer. Prisen for et godt slæt er dog, at blandingen ikke tåler helt så tæt afgræsning som ForageMax 52.
Min anbefaling er derfor at dele arealet op: Én eller flere folde med ForageMax 52 til afgræsning hele sæsonen – og en mark med ForageMax 24 til vinterfoderet, som fårene kan afgræsse efter slættet. Det er i øvrigt samme tankegang som i artiklen Græs til kødkvæg – valg af græsblanding.
Afgræsningen afgør det hele
Du kan købe nok så gode frø, men hvis fårene går på samme fold hele sommeren og gnaver den ned til jorden, så ender du med en mark fuld af mos, enårig rapgræs og ukrudt. DLF anbefaler, at græshøjden ikke kommer under ca. 8 cm i foråret og 5 cm i sommerperioden. Blandingens produktion kan kun udnyttes, hvis marken ikke dødbides.
Gode råd til afgræsningen:
- Del arealet op i flere folde og flyt fårene, før de når helt ned i bunden. Så får græsset en hvileperiode og kan bygge sine reserver op igen.
- Hold igen med vinterafgræsning. Får der går på marken hele vinteren, ødelægger de en stor del af blandingens forårsproduktion. Har du mulighed for det, så tag fårene af marken eller samle dem på en enkelt "offerfold" i vinterhalvåret.
- Pas på trommesyge. En frodig mark med meget kløver kan give trommesyge hos drøvtyggere. Lad aldrig sultne får gå direkte ud på frisk kløvergræs – giv dem lidt hø først, og væn dem gradvist til marken om foråret.
- Tænk på ormene. Langt de fleste ormelarver sidder i de nederste centimeter af græsset. Når fårene ikke tvinges helt ned i bunden, og folden får lov at hvile, så æder de færre larver. Det er dobbelt gevinst.
Urter og kællingetand – et ekstra krydderi
Interessen for urter i græsmarken er for alvor vendt tilbage, og det giver god mening for fåreholdere. Flere urter og bælgplanter indeholder nemlig garvestoffer (tanniner), der i forsøg har vist en effekt mod indvoldsorm hos drøvtyggere.
- Cikorie har en dyb pælerod, klarer tørken godt og er en af de urter, der har den bedste dokumentation mod orm. Den holder typisk 2-4 år.
- Kællingetand er en bælgplante med kondenserede tanniner, og den giver ikke trommesyge. Den trives på mager og sandet jord, hvor hvidkløveren har det svært.
Begge kan blandes i ForageMax 52 ved såningen – en lille mængde rækker langt. Men husk, at fårene æder det, de bedst kan lide, først. Urterne holder derfor kun i marken, hvis afgræsningen er fornuftig – og helt ærligt: urter er et krydderi, ikke en erstatning for en god ormestrategi.
Såning og eftersåning
Græsfrø skal have god jordkontakt og skal ikke sås for dybt – ca. 1-2 cm er passende. Udsædsmængden for ForageMax-blandingerne er:
- 20-25 kg/ha ved udlæg i dæksæd (f.eks. vårbyg) om foråret.
- 24-30 kg/ha ved såning i renbestand – om foråret eller i sensommeren.
En sæk på 10 kg rækker altså til ca. 3.500-4.000 m² i renbestand. De bedste såtidspunkter er april-maj eller midt i august til starten af september. Jeg hælder selv mest til sensommeren, for så er jorden varm, der kommer mere regn, og ukrudtet er ikke så aggressivt. Forarbejdet betyder alt – læs mere i Klargøring til såning og plantning.
Har du en eksisterende fårefold, der er blevet tynd eller har mistet kløveren, så behøver du ikke nødvendigvis pløje om. Afgræs folden helt ned, harv den kraftigt, og efterså med 10-15 kg ForageMax 52 pr. ha. Mangler der primært kløver, kan du efterså med 2-3 kg Hvidkløver RIVENDEL pr. ha – samme småbladede sort, som findes i ForageMax 52. Tromle bagefter, og hold fårene ude, til de nye planter har fået ordentligt fat.
Og så et sidste råd: Tag en jordprøve, før du sår. Kløveren trives ikke på sur jord, og et pH under ca. 5,5-6 på sandjord betyder, at kløveren forsvinder, uanset hvor gode frø du har sået.
Kort fortalt
| Din fårefold | Mit forslag |
|---|---|
| Afgræsning på almindelig jord | ForageMax 52 |
| Afgræsning på tør og sandet jord | ForageMax 25 |
| Afgræsning på fugtig jord | ForageMax 26 |
| Både slæt og afgræsning | ForageMax 24 |
| Eftersåning af kløver | Hvidkløver RIVENDEL |
| Urter mod orm og tørke | Cikorie og kællingetand iblandet |
Du finder hele udvalget i kategorien Græsfrø til får. Er du i tvivl om, hvilken græsblanding der passer til dine får og din jord, så er du altid velkommen til at kontakte mig på info@vildtremisen.dk eller tlf. 25 14 47 47 – så finder vi den rigtige løsning sammen.