Frøblandinger

Herunder ser du udvalget af frøblandinger til vildtagre, blomsterenge, fodermarker og lignende arealer. Finder du ikke hvad du søger, så kontakt mig!

preload spinner

Frøblandinger til vildtagre - fordele og ulemper

Hvorfor bør man vælge en frøblanding til sin vildtager fremfor blot at dyrke en enkelt afgrøde? Den oplagte forklaring er at man ved at vælge en frøblanding til vildt og insekter sikrer en større diversitet end ved blot at dyrke en enkelt art. Herved opnår man at vildtageren tilgodeser langt bredere en ved blot at dyrke en enkelt afgrøde. Den kan f.eks. tilbyde pollen og nektar over en længere periode hvis der er flere forskellige blomstrende arter der overlapper hinanden i blomstringstid. Vildtageren kan også tilbyde både føde og dækning - noget der ofte er en udfordring med kun en art i vildtageren.

 

Derudover er en vildtblanding mere dyrkningssikker, da der som regel altid er en eller flere af arterne der vil lykkes. Så f.eks. gør det ikke så meget at fodermarvkålen blev ædt af snegle hvis der også er sået solsikker og honningurt. Da vildtagre ofte anlægges på mindre dyrkningssikre jorde, kan man ligeså godt forberede sig på at det ikke er alt der gror så godt som man havde håbet. Med en frøblanding til vildtagre er man dog i en eller anden udstrækning en lille smule mere sikker på succes end ved dyrkning af blot en enkelt vildtafgrøde.

Vildtblanding - Hvilken vildtblanding skal man vælge?

Afhængig af om det er en vildtager til fasaner, en vildtager til agerhøns eller en vildtager til hjortevildt, kan man vælge vidt forskellige vildtafgrøder eller vildtblandinger. Man bør selvfølgelig også vælge vildtafgrøde eller -blanding udfra andre parametre såsom: Skal vildtageren tilbyde dækning, føde eller begge dele? Hvordan er jordbundsforholdene? Er der andre særlige forholds der skal tages med i overvejelserne? Ukrudstryk, vådt, tørt, osv.

Såning af frøblandinger i vildtagre

En af udfordringerne ved frøblandinger er at frøene i mange tilfælde har meget forskellige størrelser og derfro skal sås i forskellige dybder. Det er svært at gøre med succes. Man kan derfor ikke regne med helt samme fremspiringsprocent ved brug af frøblandinger til vildtagre som hvis man anvender en enkelt vildtafgrøde og sår den omhyggeligt.

Rækkesåning eller bredsåning af vildtblandingen

Afhængig af hvilken vildtblanding man sår og til hvilket formål vildtageren skal bruges, kan man enten rækkeså eller bredså. Ved vildtafgrøder hvor fuglevildtet skal kunne bevæge sig i afgrøden er det optimalt at rækkeså - ligesom man kender det fra majs. Omvendt kan man også komme ud for at man har områder hvor man gerne vil have at fuglene ikke løber længere, men trykker indtil de bliver flushet (jaget op). Sådanne flush-arealer skaber man i rækkesåede afgrøder ved at så på kryds og tværs, så vildtafgrøden bliver tæt og ufremkommenlig.

 

Bredsåning er også meget velegnet til etablering af vildtagre, og man kan sagtens klare såning af vildtagre med en spand og håndkraft, hvis ikke man har en såmaskine. Ved bredsåning af vildtagre til fuglevildt bør man være forsigtigt med ikke at få sået for tæt, da afgrøden så vil blive totalt ufremkommelig for fuglevildtet og også ofte mørk, våd og kold for fuglene at opholde sig i.

 

Ved etablering af vildtagre til hjortevildt med kløver- og græsblandinger eller lignende, hvor man ønsker en decideret fodermark der giver maksimalt udbytte i foderenheder, er bredsåning ideelt. Det samme gælder hvis man vil have en tæt afgrøde hvor fuglevildtet trykker i stedet for at løbe. Man kan også sagtens så vildtblandingen tyndt og få en åben vildtafgrøde uden tydelige rækker hvor fuglene har tendens til at løbe. Denne type vildtager er ideel på steder hvor man gerne vil beskæftige udsatte fugle, så de bliver på terrænnet. Vildtageren skal da være så åben i bunden at fuglene kan bevæge sig rundt, men stadig være så tæt for oven at den giver dem tryghed ifht. rovfugle. Til dette formål er vildtblandinger som Poacher Leave-it og Wildlife Winter Holding Cover ideelle.