Du har brugt en weekend på at harve, så og tromle. Fire uger senere står vildtageren grøn og frodig – men ved nærmere eftersyn er det ikke kløver og urter, der dominerer. Det er melder, pileurt, kamille og en god portion tidsler. Det er nok den skuffelse, jeg hører allermest om, når snakken falder på vildtagre.
Den gode nyhed er, at det sjældent er frøene, der er noget galt med. Langt de fleste ukrudtsproblemer kan forebygges med det rigtige forarbejde og den rigtige timing – og det kan i høj grad gøres uden kemi. I denne lille guide gennemgår jeg, hvordan jeg selv griber det an. Og ja, jeg kommer også omkring kemisk ukrudtsbekæmpelse – for der er situationer, hvor den er den mest realistiske løsning.
Hvor kommer ukrudtet fra?
Det meste ukrudt ligger allerede i jorden og venter. I almindelig agerjord ligger der typisk mange tusinde ukrudtsfrø pr. kvadratmeter, og mange af dem kan overleve i jorden i årevis. Hver gang du bearbejder jorden, hentes en ny portion op til overfladen, hvor de får lys og spirer.
Samtidig er en nysået vildtager det perfekte sted for ukrudtet: bar, løs jord, masser af lys og en afgrøde, der ofte er langsom i starten. Især de flerårige urte- og kløverblandinger bruger det første år på at bygge rødder – og imens får ukrudtet frit spil.
Kend dit ukrudt
Før du vælger strategi, skal du vide, hvad du er oppe imod. Groft sagt findes der to typer:
- Frøukrudt er enårige arter, der formerer sig med frø – f.eks. hvidmelet gåsefod (melder), lugtløs kamille, burresnerre, pileurt, hanespore og agersennep. De er lette at slå ihjel som små kimplanter, men de sætter enorme mængder frø, hvis de får lov. Og så har du problemet igen næste år.
- Rodukrudt er flerårige arter, der spreder sig med rødder og udløbere – f.eks. kvik, agertidsel, skræppe og agersvinemælk. De skyder igen fra rodstykkerne, og en harvning kan faktisk ofte gøre problemet værre, fordi rødderne bliver skåret i stykker og spredt ud over hele arealet.
Frøukrudtet er generende, men til at håndtere. Det er rodukrudtet, der for alvor kan ødelægge en vildtager.
Ikke alt ukrudt er skidt
Inden vi går i krig, så lige en pointe, der er vigtig for os med vildtet for øje: En vildtager er ikke en roemark, der skal give et højt udbytte. Melder, pileurt og hanespore sætter masser af frø, som fasaner, agerhøns og småfugle sætter stor pris på om vinteren. Og mange af de vilde urter trækker insekter til, som er livsvigtige for kyllingerne i de første leveuger.
Så spørgsmålet er ikke, om der er ukrudt i vildtageren – men om ukrudtet tager overhånd og kvæler de arter, du har sået. Et par melder hist og pist er fint. Et tæt tæppe af kvik og tidsler er det ikke.
Forebyggelse – det vigtigste sker før såning
Vælg placeringen med omtanke
Ved du, at en mark er fyldt med kvik eller tidsler, så overvej, om vildtageren skal ligge et andet sted. Gamle græsmarker og arealer, der har ligget brak i mange år, har ofte både en stor frøpulje og en del rodukrudt. Det kan sagtens lade sig gøre at bruge dem – men så skal du regne med at bruge en sæson på at gøre jorden klar.
Falsk såbed
Falsk såbed er det bedste økologiske våben, du har mod frøukrudt. Princippet er enkelt:
- Lav såbedet færdigt, som om du skulle så.
- Vent 2-3 uger, til ukrudtet er spiret og står i kimbladsstadiet.
- Harv meget let – kun de øverste 2-3 cm – så kimplanterne bliver slået ihjel og du ikke får nye frø bragt op til jordoverfladen.
- Gentag gerne én gang mere, og så derefter den egentlige afgrøde.
Det vigtigste er, at du ikke går dybere i jorden end første gang. Ellers henter du bare en ny portion ukrudtsfrø op til overfladen. Med en eller to "falsk såbedsbehandlinger" kan du fjerne en stor del af det ukrudt, der ellers ville have spiret sammen med vildtageren. Læs mere om forarbejdet i Klargøring til såning og plantning.
Så i varm jord
Timing er vigtig. Sår du i kold jord i marts-april, så ligger dine frø og venter, mens ukrudtet – der er tilpasset netop de forhold – får et forspring. Venter du til jorden er lun, typisk i maj, så spirer vildtagerens arter hurtigt og kan konkurrere fra start. Og du har tid til et falsk såbed eller to i mellemtiden. Den toårige FASAN-blanding sår jeg f.eks. først i maj-juni, når jorden er varm. Nogle gange først i juli, hvis det kniber med udsigt til regn i juni. Og det lykkedes alligevel at få frembragt en vildtager.
Sørg for en tæt bestand
Bar jord er en invitation til ukrudtet. Brug derfor frø nok til at den såede afgrøde kan dække jorden og skygge for ukrudtet. Der er angivet udsædsmængder på alle frø og frøblandinger. Tromling eller anden form for pakning efter såning, så frøene får god jordkontakt og spirer ensartet er også vigtig. Mange såmaskiner klarer denne opgave med en form for pakker, der løber efter såmaskinen. Sår du med hånden, er der brug for en form for pakning efter såningen. Se mere i Såning af vildtagre, blomsterenge og lignende.
Et godt trick er at bruge en dækafgrøde til at mindske ukrudtet. I RÅDYR-blandingen er det f.eks. fodervikke og boghvede, der vokser hurtigt og skygger ukrudtet væk, mens de flerårige urter etablerer sig nedenunder. Man kan sige at boghveden og fodervikke udfylder det hul, som ukrudtsarterne ellers ville have lukket. Har du et areal med mange ukrudtsfrø, kan en sæson med ren boghvede, olieræddike eller en anden hurtig og potent afgrøde også være en rigtig god idé. Den dækker jorden på få uger, kvæler meget af ukrudtet og går ud ved frost – så har du et langt renere udgangspunkt året efter.
Brug sædskiftet
Dyrker du den samme vildtager på det samme sted år efter år, så opformerer du netop det ukrudt, der trives dér. Skift mellem enårige og flerårige blandinger og mellem afgrøder, der sås forår og efterår. Det bryder ukrudtets livscyklus. Læs mere i Sædskifte – er det noget for mig?.
Bekæmpelse i den etablerede vildtager
Afpudsning
Afpudsning eller slåning er det redskab, jeg selv bruger mest. Når frøukrudtet vokser op over vildtagerens arter, så slå det af i 10-15 cm's højde – før det når at sætte frø. Kløver og de fleste flerårige urter vokser fint igen, mens det enårige ukrudt, som kamille og melder, sjældent kommer sig, hvis det får hovedet hugget af. I en flerårig blanding kan det være nødvendigt at pudse af en eller to gange for at få det ønskede resultat.
Husk vildtet: Slå indefra og ud, så dyrene kan søge væk, og gå gerne arealet igennem med hunden først, hvis du slår i yngletiden.
I enårige blandinger er afpudsning sjældent en mulighed – her er det forarbejdet, der skal være i orden.
Rodukrudt kræver tålmodighed
- Kvik bekæmpes bedst før etablering. Bearbejd stubben i tørt vejr, så rødderne trækkes op til overfladen og tørrer ud, og gentag et par gange med et par ugers mellemrum. Kvik bryder sig ikke om skygge, så en tæt afgrøde bagefter hjælper også.
- Agertidsel svækkes, hvis du slår den gentagne gange – bedst omkring knopstadiet, hvor rødderne har brugt mest af deres oplagrede energi og krudtet sidder i knoppen. Det tager et par sæsoner, men det virker.
- Skræppe kan stikkes op enkeltvis med et skræppejern, hvis der er tale om få planter. Sørg under alle omstændigheder for at slå dem af inden de sætter frø, som kan forværre problemet.
Ét års frø – syv års ukrudt
Det gamle mundheld er værd at huske. Én kraftig meldeplante kan sætte flere tusinde frø. Lader du ukrudtet sætte frø i én sæson, så har du problemet med dig i mange år.
Og hvad så med kemien?
Det er ingen hemmelighed, at jeg helst ser vildtagre dyrket uden sprøjtemidler. Det handler om insekterne, jordlivet og det vildt, vildtageren jo skal gavne. Men lad os være ærlige: Der er situationer, hvor kemien er den mest realistiske vej.
Typisk er det, når et areal er så hårdt angrebet af kvik eller tidsler, at mekanisk bekæmpelse vil tage flere sæsoner. Her kan en behandling med et glyphosatmiddel på det grønne ukrudt, inden du laver såbed, give dig et rent udgangspunkt. Derefter kan du klare dig med de forebyggende metoder.
I selve vildtageren er sprøjtning sjældent en god løsning. De fleste blandinger består af bredbladede arter – kløver, urter, kål og boghvede – og et middel mod bredbladet ukrudt rammer dem lige så hårdt som ukrudtet.
Vælger du kemien, så husk:
- Professionelle sprøjtemidler kræver sprøjtecertifikat.
- Følg etiketten, og overhold afstandskravene til vandløb, søer og boringer.
- Indgår arealet i en tilskudsordning eller som biotopplanstiltag, så tjek reglerne – der kan være forbud mod sprøjtning.
- Sprøjt aldrig i blomstrende planter, hvor insekterne er på arbejde.
Kort fortalt
| Problem | Økologisk løsning | Hvis det ikke rækker |
|---|---|---|
| Frøukrudt (melde, kamille, burresnerre) | Falsk såbed, såning i varm jord, afpudsning før frøsætning | Sjældent nødvendigt |
| Kvik | Stubbearbejdning i tørt vejr, tæt afgrøde | Glyphosat før etablering |
| Agertidsel | Gentagen slåning ved knopstadiet | Glyphosat før etablering |
| Skræppe | Stik op enkeltvis | Pletbehandling |
| Bar jord efter såning | Fuld udsædsmængde, dækafgrøde, tromling | – |
Har du spørgsmål til ukrudt i din vildtager, så er du altid velkommen til at kontakte mig på info@vildtremisen.dk eller tlf. 25 14 47 47 – så finder vi den rigtige løsning sammen.
