Efterafgrøder

I landbruget har efterafgrøder efterhånden i en del år været en integreret del af driften – dels pga. lovkrav, men også fordi efterafgrøderne beviseligt giver en række fordele. Mange vil også kunne have glæde af at indtænke efterafgrøder i vildtagre og køkkenhaver.

Hvorfor efterafgrøder?

Bar jord vil i sagens natur selv sørge for at blive bevokset med planter uanset om man vil det eller ej. Groft sagt kan man mellem to afgrøder derfor vælge om man vil have jorden bevkoset med planter der indvandrer eller fremspirer af sig selv – det der populært kaldes ukrudt – om man vil holde jorden ubevokset ved hyppige jordbehandlinger, eller om man selv vil styre hvad der skal vokse frem i form af en efter- eller mellemafgrøde.

 

Lader man ukrudtet herske, kan det give ulemper på sigt, da ukrudtet opformeres, og kan være svært at slippe af med igen. Særligt rodukrudt, som kvikgræs, tidsler og brændenælder kan være vanskeligt at kontrollere.

 

At holde jorden ubevokset, kan være en fornuftig løsning, der også i vid udstrækning kan dæmpe ukrudtstrykket, men det betyder arbejde, og det forbedrer ikke jordens dyrkningskvalitet, da næringsstoffer udvaskes og jordstrukturen vil forringes betydeligt ved den megen jordbearbejdning.

 

Efterafgrøder er typisk kraftigtvoksende arter, der kan udkonkurrerer ukrudt – og om ikke ukrudtet bliver udkonkurreret, så får det da konkurrence. Derudover holder efterafgrøderne på næringsstofferne og nogle arter tilfører ligefrem næringsstoffer. Jordstrukturen kan også forbedres radikalt med efterafgrøder.

 

Efterafgrøder forbedrer jordens frugtbarhed

Groft sagt forbedrer efterafgrøder jordens frugtbarhed ved at rødderne og de overjordiske plantedele sørger for at jorden struktur bevares. Kulstof- og humusindholdet øges, og derved også jordens evne til at binde vand. Dertil kan sygdomstrykket i nogle tilfælde nedbringes.

Efterafgrøder forhindrer udvaskning af næringsstoffer

Efterafgrøderne sørger også for at der ikke udvaskes næringsstoffer, da planterne opsamler og binder disse. Når efterafgrøden nedmuldes, frigives næringsstofferne igen, og er tilgængelige for den efterfølgende afgrøde. At udvaskningen begrænses er også medvirkende til at beskytte vandmiljøet, som lider under udvaskning af næringsstoffer.

Biodiversitet

Efterafgrødeblandinger har den fordel at de forskellige planter også har forskellige roddybder og typer af rødder. Dette fremmer diversiteten og den generelle aktivitet i jorden i form af insekter og forskellige bakterier. Over jorden gavner planterne også insekt- og dyrelivet i form af nektar, pollen, grønne plantedele og frø. Efterafgrøderne adskiller sig i denne sammenhæng ikke væsentligt fra egentligt vildt- og insektblandinger, og mange af arterne der indgår vil ofte være de samme. Sammensætningen af efterafgrøder er dog først og fremmest lavet med henblik på at øge jordens frugtbarhed.

Mikroorganismer i jorden

Hvad skal du dog med flere og bredere sammensatte mikroorganismer i jorden tænker du måske? Svaret er at de forskellige organismer – svampe og bakterier – har forskellige funktioner i forhold til at omsætte døde plantedele til humus, berige jorden med kulstof og sørge for frigørelse og optagelse af forskellige næringsstoffer.

 

Humusindholdet og jordens struktur er vigtigt i forhold til jordens evne til at binde og holde på vand og en god jordstruktur sikrer en god rodudvikling hos planterne, hvilket igen sørger for et optimalt optag af vand og næringsstoffer der er en forudsætning for en flot afgrøde.

Mycorrhiza

Mycorrhiza er svampe der populært sagt samarbejder med planternes rødder. Svampene danner et fint net i jorden, og hjælper planterne med optag af vand og næring – en slags forlænget rodnet – og svampene får kulhydrat og forskellige mikronæringsstoffer fra planterne. Ved megen jordbearbejdning ødelægges og reduceres antallet af mycorrhiza-svampe i jorden. Omvendt er efterafgrøder med til at fremme mycorrhiza og sikre at den efterfølgende afgrøde kan nyde godt af den underjordiske samarbejdsaftale.

Forskellige efterafgrøder og efterafgrødeblandinger

Der findes et stort udvalg af forskellige efterafgrøder. Groft sagt kan man sige at det eneste egentlige kriterie er at det skal være muligt at etablere efterafgrøden på det tidspunkt, hvor man har behov for den. Typisk er det derfor hurtigtvoksende arter man vælger. Dels fordi man er lidt i tidspres rent etableringsmæssigt, og dels fordi man ønsker en efterafgrøde der kan nå at optage en betydelig mænge næringsstoffer på ret kort tid. Populære valg er derfor olieræddike og gul sennep, der begge binder store mængder næringsstoffer på kort tid og er utroligt nemme at etablere.

 

I forhold til den jordforbedrende effekt er blandinger dog at foretrække. Enten blandinger man selv laver, og som kan indeholde arter som honningurt eller de kvælstoffikserende arter som smalbladet lupin, foderært eller blodkløver. Et godt alternativ kan dog være færdige blandinger, hvor TerraLife-blandingerne er udviklet specifikt som efterafgrøder, med fokus på hurtig udvikling der undertrykker ukrudt, en stor biomasseproduktion der optager og binder en masse næringsstoffer og har en god, dyb og kraftigt rodudvikling der sikrer en god jordstruktur.