Engang var en græsmark en noget broget affære med græsser, forskellige kløverarter og et væld af urter. I dag er langt de fleste græsmarker sået med to-tre arter – typisk almindelig rajgræs og hvidkløver – og det giver masser af foder. Men interessen for urterne er for alvor vendt tilbage.
Herhjemme i Danmark endnu i begrænset omfang og primært fra økologisk og/eller regenerativ side. Men i bl.a. England, Wales, USA og New Zealand, er man er kommet et godt stykke længere med regenerativt landbrug og holistisk afgræsning. Der taler man om "herbal leys" – artsrige græsmarker med 15-40 forskellige græsser, bælgplanter og urter.
I denne lille guide gennemgår jeg de mest anvendte urter til græsmarken – med både fordele og ulemper – så du kan vælge de rigtige til netop dine dyr og din jord.
Hvorfor urter i græsmarken?
Der er en række gode grunde:
- Dybe rødder. Mange urter har en kraftig pælerod, der går langt dybere end græssernes. De henter vand og næring nede fra undergrunden, løsner jorden og holder sig grønne, når rajgræsset går i stå i en tør sommer.
- Mineraler og vitaminer. Urterne indeholder generelt flere mineraler end græs – og dyrene får et mere varieret foder.
- Dyresundhed. Flere urter indeholder stoffer, der virker mod indvoldsorm. I et walisisk projekt havde lam på artsrige græsmarker 30-65 % færre ormeeæg i gødningen end lam på almindelig rajgræs/kløver.
- Biodiversitet. Får urterne lov at blomstre, er der pollen og nektar til bier, humlebier og sommerfugle hele sommeren.
- Ædelyst. De fleste græssende dyr – vilde som tamme – sætter pris på et alsidigt menukort.
MEN urter er ikke en mirakelkur, og det er ikke nok at have dem i frøposen. Forsøg fra Aarhus Universitet på fem økologiske kvægbrug viste, at gevinsterne kun kommer, hvis urterne udgør en betydelig andel af grønsværen. Meget ofte forsvinder de svage arter inden for det første år. Derfor er artsvalget – og ikke mindst styring af afgræsningen – helt afgørende.
Urterne – én ad gangen
Cikorie
Cikorie er nok den mest kendte urt i græsmarken – og en af de stærkeste. Den har en meget kraftig pælerod, klarer tørke rigtig godt og producerer en masse saftigt bladmasse midt på sommeren, hvor græsset holder pause.
- Fordele: Høj tørketolerance, højt mineralindhold og god konkurrenceevne. Cikorie indeholder bitterstoffer (seskviterpenlaktoner), der i forsøg – bl.a. ved Københavns Universitet – har vist effekt mod indvoldsorm hos drøvtyggere.
- Ulemper: Cikorien er kortlivet – typisk 2-4 år – og den bryder sig ikke om permanent, hård afgræsning eller vandlidende jord. Får den at gå i stok og blomstre, bliver stænglerne hårde og træagtige. De kan faktisk stikke hul på wrapfolien, hvis man tage ret slet man ønsker at få wrappet. Omvendt så er cikorien også svær at tørre ned til tørt hø, så derfor hører cikorie bedst hjemme i marker, der afgræsses. Alternativt skal der tages slet inden cikorien bliver for grov, og man på påregne at wrappe græsset.
Lancetbladet vejbred
Lancetbladet vejbred er "ukrudtet", der viste sig at være guld værd. Den er robust, etablerer sig hurtigt og var sammen med cikorie den stærkeste urt i de danske forsøg.
- Fordele: Tåler tråd og afgræsning godt, er tørketolerant og rig på mineraler. I New Zealand har man vist, at vejbred i græsmarken mindsker udvaskningen af kvælstof fra urinpletterne – ca. 17 % vejbred gav i et forsøg en reduktion i udvaskningen på godt en fjerdedel. Det er ikke så ringe endda!
- Ulemper: Foderværdien er lavere end græssets, og dyrene vrager gerne blomsterstænglerne. Store mængder gylle får andelen af vejbred til at falde, og den går typisk tilbage, efterhånden som marken bliver ældre.
Kommen
Kommen er urtens langdistanceløber. Det første år ser den nærmest ikke ud af noget, men så kommer den – og andelen stiger med græsmarkens alder.
- Fordele: Den højeste foderværdi af urterne i de danske forsøg, og den trives godt ved slæt og med gylle. Dyrene æder den gerne, og den er en flot blomst for insekterne.
- Ulemper: Langsom etablering. Har du kun en 1-2-årig græsmark, når kommen sjældent at gøre den helt store forskel. Kommen er derfor bedst egnet i marker i lidt længere omdrift.
Bibernelle
Bibernelle er hjemmehørende i Danmark og vokser naturligt på skrænter og overdrev – gerne på kalkrig bund. I England er den fast inventar i de fleste herbal leys.
- Fordele: Ekstremt tørketålende, holder sig grøn langt hen på vinteren og er dermed god til forlænget afgræsning. Indeholder garvestoffer.
- Ulemper: Lav fordøjelighed og meget svag konkurrenceevne i en kraftig græsmark. I de danske forsøg var den stort set forsvundet efter et par år.
Røllike
Røllike er en hårdfør, aromatisk urt med dybe rødder, som bl.a. englænderne har stor tiltro til.
- Fordele: Meget tørketålende, mineralrig og flerårig. Den tåler afgræsning fint, fordi den holder sine blade lavt. Lang vækstsæson.
- Ulemper: Frøene er bittesmå, så den skal sås meget overfladisk, og den bidrager kun med en beskeden mængde foder. Brug den som krydderi – ikke som hovedret.
Kællingetand og esparsette
To bælgplanter, der fortjener en plads her, fordi de indeholder kondenserede tanniner. Tanninerne virker mod indvoldsorm, og de giver ikke trommesyge, som store mængder rød- og hvidkløver kan gøre hos drøvtyggere.
- Kællingetand trives på mager, sandet og tør jord, hvor kløveren har det svært. Den er dog langsom og konkurrerer dårligt i en frodig græsmark.
- Esparsette – på fransk "sainfoin", altså "sundt hø" – er højt skattet i England. Den kræver kalkrig, veldrænet jord og har generelt svært ved at klare sig under danske forhold.
Vil du vide mere om bælgplanterne, så læs Kløverarter – et overblik.
Persille, fennikel og de andre krydderurter
Persille, fennikel og bukkehorn indgår i mange engelske blandinger og i vores egen Urteblanding til heste. Persillen er meget velsmagende for dyrene – og netop derfor forsvinder den hurtigt, hvis der afgræsses hårdt. Se dem som et sjovt og sundt supplement, der giver variation de første år.
Afgræsningen afgør det hele
Du kan købe nok så fine urtefrø, men hvis dyrene går på den samme fold hele sommeren og gnaver den ned til jorden, så forsvinder urterne. Dyrene æder nemlig det, de bedst kan lide, først – og de bliver ved.
Det er her, holistisk afgræsning og mob-grazing kommer ind i billedet. Princippet er enkelt: mange dyr på et lille areal i kort tid, og derefter en lang hvileperiode. Erfaringerne fra England lyder sådan her:
- Afgræs i rotation og flyt dyrene ofte – helst hver dag eller hver anden dag.
- Giv lange hvileperioder. Mindst 25-30 dage og gerne længere end i en almindelig græsmark. Ved mob-grazing taler man om 60 dage og op efter.
- Afgræs ikke for kort. Stop ved ca. 5-6 cm, så urterne har noget at skyde fra.
- Afgræs let det første år, så urterne når at få rødderne godt ned.
- Lad marken blomstre. Englænderne anbefaler at holde en del af arealet fri for afgræsning og slæt i ca. 5 uger midt på sommeren. Det giver føde til insekterne, og flere af urterne får mulighed for at så sig selv.
En god sidegevinst: Når dyrene afgræsser højt græs og først vender tilbage efter en lang pause, får de færre ormelarver i sig, og ormenes livscyklus brydes.
Såning af urter
Urtefrø er små, og de fleste urter er svage i opstarten. Derfor:
- Så i et fast, fint og ukrudtsfrit såbed – og ikke dybere end ½-1 cm. Tromle gerne bagefter, så frøene får god jordkontakt.
- Vent på varm jord. Jordtemperaturen skal gerne være over ca. 8 °C – fra midt i april til slutningen af august.
- Så urterne sammen med græsset ved nyanlæg. Eftersåning i en eksisterende, kraftig grønsvær lykkes sjældent med andre arter end cikorie, kællingetand og vejbred.
- Gød med omtanke. Meget kvælstof får græsset til at løbe fra urterne – og fra kløveren.
Vil du helst have det hele i én sæk, så er DLF Biodiversitet en alsidig afgræsningsblanding med cikorie, vejbred og kommen.
Kort fortalt
| Urt | Fordele | Ulemper | Bedst til |
|---|---|---|---|
| Cikorie | Tørke, mineraler, virker mod orm | Kortlivet, hårde stængler, tåler ikke vand | Rotationsafgræsning |
| Lancetbladet vejbred | Robust, mindsker N-udvaskning | Lav foderværdi, går tilbage | Afgræsning, alle jordtyper |
| Kommen | Højeste foderværdi, tåler slæt | Langsom etablering | Flerårige marker og slæt |
| Bibernelle | Tørke, vintergrøn | Svag konkurrent, lav fordøjelighed | Tørre og kalkrige jorde |
| Røllike | Tørke, mineraler, flerårig | Lille foderbidrag | Krydderi i blandingen |
| Kællingetand | Tannin, ingen trommesyge | Langsom, svag konkurrent | Mager og sandet jord |
| Esparsette | Tannin, højt proteinindhold | Kræver kalkrig jord | Kalkrige, veldrænede jorde |
| Persille | Meget velsmagende | Tåler ikke hård afgræsning | Variation de første år |
Til hestene finder du hele udvalget af blandinger under Græsfrø til hestefolde. Er du i tvivl om, hvilke urter der passer til din græsmark, så er du altid velkommen til at kontakte mig på info@vildtremisen.dk eller tlf. 25 14 47 47 – så finder vi den rigtige løsning sammen.