Stæren er en af de fugle, de fleste kender. Den metalglinsende, snaksalige fugl, der går og stikker næbbet ned i græsplænen, og som om efteråret samles i titusindvis til sort sol i marsken.
Men stæren er gået markant tilbage i Danmark de seneste årtier, og en af årsagerne er mangel på egnede redesteder. Gamle hule træer og huller under tagsten er der efterhånden langt imellem. Her kan du gøre en forskel med en stærekasse – og det er både nemt og billigt.
I denne lille guide får du det, du skal vide for at få stærene til at flytte ind: hvilken kasse du skal vælge, hvornår og hvor den skal hænges op, og hvordan du holder den ved lige.
Stæren – en sort fugl med glimmer
Stæren – Sturnus vulgaris – er lidt mindre end en solsort, men med kortere hale og en mere spids og kompakt fremtoning. På afstand ser den sort ud, men kommer du tættere på, skinner fjerdragten grønt og lilla i solen. Om vinteren er den oversået med små lyse pletter, og om foråret får den et gult næb. Ungfuglene er ensfarvet gråbrune, og har man ikke set dem før, er det ikke altid lige let at regne ud, at det er en stær.
Stæren er desuden en af de dygtigste imitatorer blandt vores fugle. Den kan efterligne alt fra musvågens skrig til en mobiltelefon, der ringer. Så hører du en musvåge fra tagryggen, kan det sagtens være en stær, der driller dig.
Stæren er hulruger og yngler i kolonier. Det betyder to ting: Den skal have et hul at bygge rede i – og den har det fint med naboer. De første stære vender hjem fra vinterkvarteret allerede i februar-marts, og hannen går hurtigt i gang med at finde et redested, synge og bygge. Æglægningen starter typisk i midten af april med 4-6 lyseblå æg, og ungerne forlader reden efter ca. 3 uger.
Om foråret lever stæren især af insekter og larver, som den finder i kortklippet græs. Stankelbenslarver (lædersjakker) og gåsebillelarver står højt på menuen – så stæren er faktisk en ganske nyttig hjælper i haven. Senere på sommeren går den mere over til bær og frugt.
Den rigtige stærekasse
En stærekasse er ikke bare en mejsekasse i en større størrelse. Målene betyder noget, og især indgangshullet er afgørende:
- Indgangshul: 45-50 mm. Er hullet mindre, kan stæren ikke komme ind. Er det større, inviterer du skader og krager til at tømme reden.
- Plads i bunden: Der skal være plads til 4-6 unger, der vokser sig store på kort tid. En bund på ca. 15 x 15 cm indvendigt er passende.
- Afstand fra hul til bund: Mindst 15 cm, så katte og mår ikke kan nå ungerne med poten.
- Ingen siddepind: Den hjælper kun redeplyndrerne. Stæren klarer sig glimrende uden.
- Holdbart træ: Kassen skal kunne holde til mange år i regn, frost og sol. Mal aldrig kassen indvendigt.
Vores stærekasse er lavet i fyrretræ behandlet med linoliefernis, så den holder mange år i det danske klima. Den måler 41 x 19 x 19 cm og har et indgangshul på 47 mm. Fronten er aftagelig, så kassen er nem at rengøre.
Et hul på 47 mm passer også til andre hulrugende fugle som spætmejse, vendehals og rødstjert. Flytter en af dem ind i stedet for stæren, så er det jo bare en anden god lejer – og så hænger du blot en kasse mere op næste år.
Hvornår skal stærekassen op?
Det korte svar er: nu! Efteråret og vinteren er det bedste tidspunkt at hænge stærekasser op – og senest i februar, før de første stære vender hjem. Men der er ingen tidspunkter der er forkerte. Skulle man komme for sent med redekasserne, så er de der jo stadig næste år.
Hænger kassen der allerede i løbet af vinteren, når den at "falde til" i omgivelserne, og lugten af nyt træ og linolie forsvinder. Samtidig bliver kassen ofte brugt som overnatningssted for småfugle i kolde vinternætter, så den gør gavn længe før ynglesæsonen.
Hænger du først kassen op i april, er mange af stærene allerede i gang med at bygge rede. Det er dog aldrig helt for sent – især yngre fugle kan være sent på den. Og bliver kassen ikke brugt det første år, så hold fast. Det er ikke ualmindeligt, at en ny kasse først bliver taget i brug året efter.
Placering – her trives stæren
Den bedste stærekasse gør ingen gavn, hvis den hænger det forkerte sted. Her er de vigtigste ting at tænke på:
- Højde: Hæng kassen op i 3-6 meters højde. Jo højere, jo mere fred får stæren, og jo sværere har katten ved at komme til.
- Retning: Vend indgangshullet mod øst, sydøst eller nordøst. Så vender det væk fra den fremherskende vestenvind og slagregn – og væk fra den bagende middagssol. En kasse i fuld sol på en sydvæg kan blive en ren ovn for ungerne.
- Fri indflyvning: Modsat mejserne, der gerne vil have grene tæt på, vil stæren kunne flyve direkte ind til hullet. Gavlen på et hus, en høj pæl eller en træstamme med fri udsigt er oplagte steder.
- Føde i nærheden: Stæren skal have kortklippet græs inden for et par hundrede meter – en græsplæne, en hestefold eller en afgræsset eng. Har du en natur-plæne, der kun slås en gang eller to om året, finder stæren ikke sine larver her. Men en stribe kortklippet plænegræs i kanten kan gøre underværker.
- Flere kasser samme sted: Stæren er kolonirugende og kan sagtens lide naboer. Hæng gerne 3-5 kasser op på samme gavl eller i samme trægruppe, med et par meter imellem. Derfor kan du også købe stærekassen med mængderabat ved 5 og 10 stk.
En lille advarsel: Stæreunger er ikke de mest stilfærdige naboer. Når ungerne bliver store, tigger de højlydt fra morgen til aften – og forældrene sviner en del omkring hullet. Hæng derfor ikke kassen lige over terrassen, hoveddøren eller bilen. Det er at be' om ballade.
Sådan hænger du kassen op
Selve ophængningen er ikke raketvidenskab, men et par ting gør en stor forskel:
- Fast og stabil: Kassen skal sidde fast og må ikke dingle i vinden. En kasse, der svajer, bliver sjældent brugt.
- Let forover: Lad gerne kassen hælde en anelse forover. Så løber regnvandet ikke ind gennem hullet.
- I træer: Brug en ståltråd med et stykke haveslange om stammen, eller søm i aluminium. Så tager træet ikke skade – og det gør kædesaven heller ikke, den dag træet skal fældes.
- På husmure: Skru kassen fast på en lægte, som du monterer på muren. Under tagudhænget i gavlen er et klassisk og godt sted.
- På pæl eller mast: Et godt alternativ, hvis der ikke er egnede træer eller bygninger. Sørg for, at pælen står solidt.
Og så lige en ting mere: Brug en ordentlig stige – og gerne en hjælper.
Du behøver ikke lægge redemateriale i kassen. Stæren bygger selv – og den gør det med stil. Hannen pynter nemlig reden med friske grønne blade og aromatiske urter som røllike, der formentlig er med til at holde lopper og mider nede. Har du vilde urter i haven, f.eks. fra kategorien Vilde blomster – til græsplænen, har stæren noget at plukke af.
Rengøring og vedligehold
En stærekasse skal rengøres hvert år. En gammel stærerede er fyldt med ekskrementer, lopper, mider og andre plageånder, og de kan gå hårdt ud over næste års unger.
- Hvornår: Rengør kassen uden for ynglesæsonen – fra september til februar. I yngletiden skal kassen have fred, og du skal heller ikke kigge ind for at se, hvordan det går.
- Hvordan: Tag fronten af, fjern den gamle rede og børst kassen ren. Varmt vand og en børste er rigeligt – brug ikke kemi. Tag gerne handsker på.
- Fronten: Linoliefernissen kan få fronten til at klemme det første stykke tid. Efter et år i det fri svinder træet dog så meget, at fronten lader sig åbne uden besvær.
- Ophænget: Tjek, at kassen stadig sidder fast. Hænger kassen i et træ, skal du løsne ståltråden i ny og næ, så den ikke vokser ind i stammen.
Når du alligevel står på stigen, så kig efter tegn på, hvem der har boet i kassen. Lyseblå æggeskaller i reden er et sikkert tegn på stær.
Kort fortalt
| Spørgsmål | Svar |
|---|---|
| Indgangshul | 45-50 mm (stærekassen har 47 mm) |
| Hvornår skal den op? | Oktober til februar – senest før stærene kommer hjem |
| Højde | 3-6 meter |
| Retning | Øst, sydøst eller nordøst |
| Placering | Fri indflyvning og kortklippet græs i nærheden |
| Antal | Gerne 3-5 kasser samme sted |
| Rengøring | Hvert år, fra september til februar |
Du finder stærekassen og resten af udvalget – bl.a. mejsekasse, spurvekasse, træløberkasse og egernkasse – i kategorien Redekasser. Vil du også give uglerne og tårnfalken en hjælpende hånd, så læs min artikel Redekasser til rovfugle. Og er du i tvivl om noget, så er du altid velkommen til at kontakte mig på info@vildtremisen.dk eller tlf. 25 14 47 47.