Redekasser

Der findes ikke mange hule træer åbne loftsrum og lignende ynglesteder for hulrugende fugle og pattedyr længere. En redekasse kan være et rigtig godt alternativ uanset om det er til mejser, ugler, egern eller tårnfalke. Se udvalget af redekasser nedenfor. Redekasserne importeres fra en meget seriøs producent i Polen, som har udviklet redekasserne i samarbejde med biologer ved Institute of Zoology of Poznań University of Life Sciences .

preload spinner

Redekasser i træ

Træ er et naturmateriale med de fordele og ulemper det giver. Træet har knaster, splinter osv. Derudover kan træ hhv. udvide sig og trække sig sammen under forskellige fugtighedsforhold. Ofte vil fronten binde i starten, da træet er fugtet op af linoliebehandlingen. Når redekasserne har hængt ude en sæson, er det ikke tilfældet længere.

Hvilken fugl er fuglekassen til?

Fuglekasserne findes i mange forskellige størrelser og med forskellige størrelse indgangshul. Inden du køber en masse fuglekasser, bør du derfor undersøge hvilke fuglearter der findes i det område, hvor du vil hænge fuglekasserne op. Mejsekasser og spurvekasser er der beboere til i langt de fleste haver og skove. 

Imprægnering af redekasser

Redekasser til ophængning udendørs er imprægneret med linoliefernis, der beskytter træet effektivt mod vind og vejr, og ikke er skadeligt for kassens beboere, som det kan være tilfældet med andre typer træbeskyttelse og maling. Ønsker man at imprægnere redekasser i træ yderligere anbefales linoliefernis, som også kan tilsættes farvepigment, hvis man skulle ønske at redekasserne bliver farvet.

Ophængning af redekasser

Redekasser ophænges så de passer til de enkelte fuglearters behov. Nogle kan lide at redekasserne hænger højt - andre foretrækker de hænger lavt. Du bør være opmærksom på ikke at hænge redekasserne alt for soleksponeret, da der i det tilfælde bliver meget varmt inde i kassen. Ligeledes bør de ikke ophænges alt for eksponeret for vind. Optimalt vender redekasserne således mod nord eller øst. Ved ophængning i træer bruges enten snor eller - bedst - aluminiumssøm. Ikke skruer!

Billige redekasser

Vildtremisen.dk importerer selv vores redekasser, og kan derved holde prisen på redekasserne på et niveau, hvor du virkelig får et kvalitetsprodukt i forhold til prisen. Når du sammenligner prisen på redekasserne her på siden med andre billige redekasser, skal du således også være opmærksom på, hvad du får for pengene. Se på kvaliteten af træet - tykkelse og træart - samt imprægnering. Derudover er der meget få redekasser i den billige ende der har forstærkning omkring indflyvningshullet, aftagelig front og andre af de features redekasserne hos Vildtremisen.dk er udstyret med.