Græsplænen – start med de rigtige frø!

Ved renovering eller nyanlæg af græsplæne er de rigtige frø en forudsætning for et godt resultat. Og det kan være en jungle. I denne lille guide vil jeg forsøge at bibringe dig viden, der gør dig i stand til at vælge den rigtige frøblanding til lige netop din græsplæne.

En række parametre har indflydelse på hvilken frøblanding du skal vælge:

Nyanlæg eller renovering?
Robusthed i forhold til slitage?
Hvor ofte vil du slå græsset?
Ønsker du måske endda en "natur-plæne", der kun slås en gang eller to årligt?
Hvordan er jorden under græsplænen?
Skal der også være kløver og/eller andre urter i græsplænen?

Derudover kan der være en lang række andre spørgsmål:

Hvad er de bedste græsfrø?
Hvornår er det bedst at så græsfrø?
Kan græsfrø spire ovenpå jorden?
Hvordan får man græsfrø til at spire hurtigt?
Hvor lang tid er nysået græs om at gro?
Hvilke græsfrø vokser hurtigst?

Lad os tage dem én ad gangen.

Nyanlæg eller renovering?

Det første spørgsmål du skal stille dig selv er: Starter jeg helt forfra på bar jord – eller skal jeg "bare" have liv i en træt græsplæne igen? Det lyder måske som en detalje, men det er faktisk to helt forskellige opgaver, og der findes græsblandinger, der er skræddersyet til hver af dem.

Ved nyanlæg skal frøblandingen kunne opbygge en hel græsplæne fra bunden. Her vil du typisk have en blanding af alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs. Rajgræsset spirer hurtigt og giver en grøn flade i en fart, rødsvingel giver finhed og tæthed, og engrapgræsset bygger det stærke fundament, der holder plænen sammen i mange år. Et godt, solidt valg er Plænegræs – Universal eller den lidt mere eksklusive Plænegræs – Ornamental. Vil du have græsplænefrøenes Rolls Royce, så er det Prodana – MasterLine – det er den, de professionelle sværger til. Bonus: sorterne i Prodana busker sig i stedet for at strække sig, så du kan spare op til 30 % af klipningerne. Det er ikke så ringe endda!

Ved renovering – altså eftersåning efter mosfjernelse, vertikalskæring, muldvarpeskud eller almindelig slitage – skal frøene først og fremmest spire hurtigt og kunne konkurrere med det græs, der allerede står der. Derfor består renoveringsblandinger typisk af en høj andel hurtige, slidstærke rajgræsser. Her er Renovering – Standard et godt arbejdshest-valg, mens Renovering – MasterLine er topproduktet i kategorien. Brug 1-5 kg pr. 100 m² afhængig af, hvor slemt det står til.

Hvor meget skal græsplænen kunne holde til?

Skal græsplænen bare se pæn ud, når du drikker morgenkaffe på terrassen – eller er den hjemmebane for tre fodboldglade unger og en labrador med for meget energi? Der er stor forskel på, hvad græsset skal kunne tåle.

Til den hårdt belastede græsplæne skal du bruge en blanding med en høj andel af engrapgræs og slidstærke rajgræsser. Engrapgræs breder sig med underjordiske udløbere og lapper selv hullerne efter en hård tackling, og rajgræsset rejser sig hurtigt igen efter at være trådt ned. Det er præcis den kombination, du finder i Sport – MasterLine – samme type græs, som du kender fra "rigtige" sportspladser.

Til den almindelige brugsplæne, hvor der også spilles lidt bold og holdes havefest, klarer Universal og Ornamental opgaven fint.

Hvor ofte vil du slå græsset?

Her er det ærlige svar: jo mere "golfbane" du ønsker, jo mere arbejde kommer du til at lægge i det. En tæt, kortklippet prydplæne skal slås ofte – typisk én gang om ugen i vækstsæsonen – og gerne gødes.

Gider du ikke at bruge alle dine lørdage bag plæneklipperen, så kan sortsvalget faktisk hjælpe dig. Moderne plænesorter er forædlet til at have en lav tilvækst og til at buske sig frem for at skyde i vejret. Det er derfor, at f.eks. Prodana – MasterLine kan spare dig for en god del klipninger.

Natur-plænen – der kun slås en gang eller to om året

Måske er du slet ikke typen til en kortklippet plæne. Måske drømmer du om noget, der minder mere om en naturlig græsflade, hvor græsserne får lov at gro op og blomstre – og hvor du blot slår det hele en gang eller to om året. Det er perfekt på sommerhusgrunden, i den vilde have og på større udenomsarealer – og insekterne siger tak!

Til det formål skal du bruge en helt anden type græsser: nøjsomme, langsomt voksende og tørketålende svingelgræsser, der klarer sig uden gødning og vanding. Ekstensiv – MasterLine består overvejende af netop svingelgræsser, giver flotte frøstande og er desuden salttolerant. Et andet godt valg er Naturgræs – Standard, hvor sorterne har været igennem en 180 dages salt-test – rigtig godt, hvis du bor tæt ved kysten.

Og en lille advarsel: Uklippet betyder ikke, at du aldrig skal røre arealet. De 1-2 årlige slåninger er vigtige, ellers overtager tidsler, brombær og opvækst af træer hurtigt arealet.

Hvordan er jorden – og står plænen i skygge?

Græs er ikke bare græs, og jorden og lysforholdene betyder rigtig meget for, hvilke græsarter der vil trives.

Let, sandet og næringsfattig jord: Her trives svingelgræsserne (rødsvingel, fåresvingel, bakkesvingel og strandsvingel). De har dybe rødder, klarer tørke godt og kræver ikke meget gødning. Se f.eks. Ekstensiv – MasterLine eller Naturgræs – Standard.
God muldjord og lerjord: Her kan du roligt vælge de klassiske plæneblandinger med rajgræs, rødsvingel og engrapgræs.
Skygge: Under store gamle træer, op ad høje hække eller på nordsiden af huset har almindelige plænegræsser det svært. Skygge – MasterLine er sammensat af sorter, der er udvalgt til at vokse i både tør og fugtig skygge. Vær dog opmærksom på, at skyggegræsser kun tåler moderat slid.
Skrænter, diger og regnvandsbede (LAR): Her skal græsset først og fremmest binde jorden og tåle skiftende fugtighed. Til den opgave findes Dige og LAR – Standard.

Vil du vide mere om de enkelte græsarters styrker og svagheder, kan du læse min artikel Græsarter – Et overblik.

Kløver og urter i græsplænen?

Det er efterhånden ikke længere en skam at have kløver i græsplænen – tværtimod! Mikrokløver er en særlig småbladet hvidkløver, der trives godt sammen med plænegræsset uden at udkonkurrere det, og den tåler de hyppige klipninger fint.

Og så har mikrokløveren et par smarte egenskaber: Via knoldbakterier på rødderne henter den selv kvælstof fra luften – og deler gavmildt ud til græsset omkring sig. Derudover har kløveren dybere rødder end de fleste plænegræsser, så den holder sig grøn længere i en tør sommer. Og lader du den blomstre i ny og næ, er der pollen og nektar til bierne. Mikrokløver kan blandes i græsfrøene ved nyanlæg eller sås i ved renovering.

Vil du gå endnu længere, kan du tilsætte vilde blomster og urter, der tåler at blive klippet – f.eks. brunelle, røllike og kongepen. Du finder et udvalg i kategorien Vilde blomster – til græsplænen.

Hvad er de bedste græsfrø?

Det korte svar: Det er dem, der passer til netop din græsplæne. Den bedste sportsblanding bliver en elendig skyggeplæne, og den bedste naturgræsblanding bliver en sølle fodboldbane.

Det lidt længere svar: Uanset hvilken type græsplæne du går efter, så køb frø i god kvalitet. Kig efter blandinger med S-mærkede sorter – det betyder, at sorterne er officielt afprøvede og testede som plænegræs under danske forhold. Billige "græsfrø" kan meget vel indeholde foder- eller landbrugssorter, der vokser alt for kraftigt, er grove og aldrig bliver til en tæt plæne. Og hvis fremspiringen er dårlig, ender du i værste fald med at starte forfra – og så var de billige frø pludselig ikke så billige alligevel.

MasterLine-blandingerne indeholder typisk to forskellige sorter af hver græsart. Det giver en bredere robusthed og mindsker risikoen for, at en enkelt sygdom slår hele plænen ud.

Hvornår er det bedst at så græsfrø?

De to bedste tidspunkter er:

Sensommeren – fra midt i august til midt i september. Det er efter min mening det allerbedste tidspunkt. Jorden er varm efter sommeren, der kommer typisk mere regn, og ukrudtet er ikke længere så aggressivt. Græsset når at etablere sig godt inden vinteren.
Foråret – fra midt i april til slutningen af maj. Når jorden er blevet varm nok. Ulempen er, at du skal være mere påpasselig med vanding, hvis foråret er tørt, og at ukrudtsfrøene spirer samtidig med græsset.

Tommelfingerreglen er, at jordtemperaturen skal være over ca. 8-10 °C, før græsfrø spirer ordentligt. Sår du for sent på efteråret, risikerer du, at de små kimplanter ikke når at blive stærke nok til at klare frost og vinter. Og midt i en tør og varm sommer kræver det rigtig meget vand at holde frøene fugtige nok til at spire.

Kan græsfrø spire ovenpå jorden?

Ja – til en vis grad. Men det er IKKE en god idé at lade dem ligge der. Frø, der ligger løst ovenpå jorden, tørrer let ud, skylles væk ved kraftig regn – og så er de en lækker buffet for spurve og duer.

Græsfrø skal have god kontakt med jorden og helst dækkes ganske let – omkring ½-1 cm. Den nemmeste måde at gøre det på er at så frøene ud, rive dem let ned i jorden og derefter tromle arealet. Ved eftersåning i en eksisterende plæne giver en eftersåningsmaskine det bedste resultat, eller du kan så i forbindelse med en omgang plænedressing.

Forarbejdet betyder alt. Læs mere i Klargøring til såning og plantning.

Hvordan får man græsfrø til at spire hurtigt?

Der findes ingen magiske tricks – men der er fire ting, der gør en kæmpe forskel:

Varm jord. Så på det rigtige tidspunkt (se ovenfor).
God jordkontakt. Riv frøene let ned og tromle bagefter.
Konstant fugt. Det vigtigste af det hele! Frøene må ikke tørre ud, når spiringen først er gået i gang – så dør kimen. Vand gerne med en fin stråle hver dag i tørre perioder, til græsset er godt etableret.
Det rigtige frø. Blandinger med en høj andel af alm. rajgræs spirer hurtigst.

Hvor lang tid er nysået græs om at gro?

Under gode forhold kan du forvente noget i retning af:

7-10 dage: De første spirer af rajgræs viser sig.
2-3 uger: Rødsvingel er kommet op, og engrapgræsset begynder så småt – engrapgræs er den langsomste og kan tage op til 3-4 uger.
3-5 uger: Græsset er ca. 6-8 cm højt, og du kan foretage første klipning. Klip kun toppen af – og sørg for, at kniven er skarp, så de små planter ikke rives op.
8-12 uger: Græsplænen kan tåle almindeligt brug.

En helt tæt og slidstærk græsplæne skal du dog regne med først er på plads efter en hel sæson. Så hav lidt tålmodighed med boldspillet det første stykke tid.

Hvilke græsfrø vokser hurtigst?

Af de egentlige plænegræsser er alm. rajgræs suverænt den hurtigste. Den spirer på 7-10 dage, hvis jorden er varm nok, og det er derfor, rajgræs udgør en stor del af blandingerne til eftersåning og renovering.

Du har måske hørt om westerwoldisk rajgræs, der er endnu hurtigere. Men den er étårig og grov og hører ikke hjemme i en græsplæne – den er bedre egnet til hurtig reparation af f.eks. hestefolde.

Vær dog opmærksom på, at hurtigt ikke nødvendigvis er det samme som bedst. En plæne af rent rajgræs bliver hurtigt grøn, men mangler finheden fra rødsvingel og det stærke fundament fra engrapgræs. Det er netop derfor, de gode plæneblandinger er sammensat af flere arter, der supplerer hinanden.

Kort fortalt

Din græsplæne	Mit forslag
Nyanlæg – almindelig brugsplæne	Universal eller Ornamental
Nyanlæg – topkvalitet og færre klipninger	Prodana – MasterLine
Meget slid – børn, bold og hund	Sport – MasterLine
Eftersåning og renovering	Renovering – Standard eller Renovering – MasterLine
Skygge	Skygge – MasterLine
Natur-plæne / sommerhusgrund	Ekstensiv – MasterLine eller Naturgræs – Standard
Skrænter, diger og LAR	Dige og LAR – Standard
Mere liv og biodiversitet	Tilsæt Mikrokløver eller køb vilde blomster og tilsæt til plænegræsset

Du finder hele udvalget i kategorien Plænegræs. Og er du stadig i tvivl om, hvilken frøblanding der passer til din græsplæne, så er du altid velkommen til at kontakte mig på info@vildtremisen.dk eller tlf. 25 14 47 47 – så finder vi den rigtige løsning sammen.