Når man sår en blomstereng, er det sjældent kun for blomsternes skyld. De fleste af os gør det for at give noget tilbage til bierne, sommerfuglene og alle de andre små kryb, der summer rundt derude. Men hvem er det egentlig, der kommer på besøg – og hvilke blomster skal du vælge, hvis du vil hjælpe lige netop dem?
Det er faktisk et ret spændende emne, for forholdet mellem vilde blomster og insekter er langt mere fintmasket, end mange tror. Nogle insekter tager hvad der byder sig, mens andre er så kræsne, at de kun kan leve af én enkelt planteart. Forsvinder planten, forsvinder insektet. I denne artikel ser vi nærmere på, hvilke insekter der er knyttet til arterne i kategorien Vilde blomster – og hvordan du bruger den viden, når du skal sammensætte din egen blomstereng.
Generalister og specialister
Insekterne bruger blomsterne på tre forskellige måder, og det er værd at holde dem lidt adskilt i hovedet:
- Nektar er energi – brændstoffet, der holder bier, sommerfugle og svirrefluer i luften.
- Pollen er protein. Det er især bierne, der samler pollen, fordi deres larver skal fodres med det.
- Larvefoder er de blade, stængler og frøstande, som larverne af sommerfugle, natsværmere og biller æder sig store på.
De fleste insekter er generalister. Honningbien, de almindelige humlebier og langt de fleste svirrefluer besøger alt fra røllike til kløver – bare der er noget at komme efter. Dem kan du hjælpe med næsten enhver blomstereng.
Det bliver mere interessant med specialisterne. Vi har omkring 290 arter af vilde bier i Danmark, og en betydelig del af dem samler kun pollen fra én planteslægt eller -familie. Det samme gælder for sommerfuglene: Den voksne sommerfugl kan godt drikke nektar fra mange blomster, men larven er ofte bundet til en eller ganske få værtsplanter. Mangler værtsplanten, hjælper det ikke ret meget, at der er nok så mange blomster til de voksne. Det er derfor, at valget af arter betyder så meget.
Oversigt – hvem besøger hvem?
Skemaet herunder giver et overblik over et udvalg af arterne i kategorien. Arterne står i den rækkefølge, de begynder at blomstre, så du også kan se, hvordan sæsonen hænger sammen.
| Art | Blomstring | Besøges især af | Larvefoder for |
|---|---|---|---|
| Hulkravet kodriver | april-maj | Humledronninger, pelsbier, tidlige sommerfugle | – |
| Ramsløg | april-maj | Tidlige bier, svirrefluer | – |
| Løgkarse | april-juni | Små solitære bier, svirrefluer | Aurora |
| Dag-pragtstjerne | maj-september | Humlebier, sommerfugle, svirrefluer | Natsværmere af slægten Hadena (i frøkapslerne) |
| Bidende ranunkel | maj-august | Ranunkel-specialisten Chelostoma florisomne, små bier, svirrefluer | – |
| Almindelig akeleje | maj-juli | Langtungede humlebier | – |
| Kællingetand | juni-august | Humlebier, jordbier | Almindelig blåfugl, seksplettet køllesværmer |
| Rundbælg | juni-august | Humlebier | Dværgblåfugl |
| Rødkløver | juni-september | Langtungede humlebier | – |
| Hvid okseøje | juni-august | Svirrefluer, biller, solitære bier | – |
| Smalbladet klokke | juni-august | Klokkebier (Chelostoma) og andre klokke-specialister | – |
| Blæresmælde | juni-august | Natsværmere, humlebier | Natsværmere af slægten Hadena |
| Slangehoved | juni-september | Humlebier, uldbier, sommerfugle | – |
| Alm. røllike | juni-oktober | Svirrefluer, snyltehvepse, biller, silkebier | – |
| Gul snerre | juli-august | Svirrefluer, fluer, små bier | Duehale, snerresværmer |
| Alm. torskemund | juli-september | Humlebier – de eneste, der kan åbne blomsten | – |
| Vild merian | juli-september | Dagsommerfugle, humlebier, svirrefluer | – |
| Kattehale | juli-september | Humlebier, sommerfugle, langtungede solitære bier | – |
| Angelik | juli-september | Svirrefluer, snyltehvepse, gedehamse, soldaterbiller | – |
| Alm. gyldenris | august-oktober | Sene bier og svirrefluer | – |
| Djævelsbid | august-oktober | Humlebier, sommerfugle, svirrefluer | Hedepletvinge |
Skemaet er ikke udtømmende – en enkelt art kan sagtens have flere hundrede forskellige insekter på besøg i løbet af en sommer. Men det giver et billede af, hvem der er de vigtigste gæster.
Specialisterne – de kræsne gæster
Nogle af de mest fascinerende forhold i blomsterengen er dem, hvor blomst og insekt har udviklet sig sammen gennem tusindvis af år.
Klokkebierne er et godt eksempel. De er små, sorte og ret anonyme bier, men de samler kun pollen fra klokkeblomster. Du kan finde dem sovende inde i blomsterne på kølige dage – de bruger dem simpelthen som sovepose. Sår du smalbladet klokke, giver du dem både mad og husly.
På samme måde er der en lille saksebi, Chelostoma florisomne, der kun samler pollen fra ranunkler. Den har brug for bidende ranunkel eller dens nære slægtninge – og så noget gammelt træ med borehuller, hvor den kan bygge rede.
Alm. torskemund har valgt den modsatte strategi: Blomsten er lukket, og kun insekter, der er tunge og stærke nok til at presse "munden" op, kan komme til nektaren i sporen. I praksis betyder det humlebier. Det er blomstens måde at sikre sig, at pollen bliver båret videre af en effektiv bestøver – og ikke spildt på en flue, der alligevel bare flyver videre til en mælkebøtte.
Endelig er der alm. mjødurt, som faktisk slet ikke laver nektar. Den lokker med duft og masser af pollen, og det er især svirrefluer, biller og pollensamlende bier, der får glæde af den.
Sommerfuglene skal bruge mere end nektar
Mange sår en blomstereng for at få flere sommerfugle, og det er en rigtig god idé. Men husk, at en sommerfugl lever det meste af sit liv som larve – og larven er langt mere kræsen end den voksne sommerfugl.
Djævelsbid er måske det bedste eksempel. Den er værtsplante for hedepletvinge, som er en af vores mest truede dagsommerfugle. Hunnen lægger æggene på bladene, og larverne overvintrer i et fælles spind nede i bevoksningen. Uden djævelsbid – ingen hedepletvinge. Samtidig blomstrer djævelsbid helt hen i oktober, hvor der ellers ikke er meget nektar at hente.
Kællingetand er værtsplante for almindelig blåfugl og for den smukke, rødplettede seksplettet køllesværmer, der flyver om dagen. Rundbælg er den eneste værtsplante for dværgblåfugl – Danmarks mindste dagsommerfugl. Og i skovbrynet er løgkarse værtsplante for aurora, hvor hannen med de orange vingespidser er et af forårets helt sikre tegn.
Kan du lide de store, kolibri-lignende sværmere, så så gul snerre. Larverne af både duehale og snerresværmer lever på snerre, og duehalen er en fryd at se, når den står stille i luften foran en blomst og drikker nektar med sin lange snabel.
Sådan får du flest insekter i blomsterengen
Det korte svar er: Mangfoldighed. Jo flere forskellige arter, du sår, jo flere forskellige insekter får du. Men der er et par ting mere, der gør en kæmpe forskel.
- Blomster hele sæsonen. Kig på skemaet ovenfor. Humledronningerne vågner i april og er sultne med det samme, og de sidste bier og svirrefluer flyver helt ind i oktober. Sørg for, at der er noget i blomst fra hulkravet kodriver om foråret til djævelsbid og alm. gyldenris om efteråret.
- Mager jord. De fleste vilde blomster – og dermed de fleste specialister – trives bedst på næringsfattig jord, hvor græsset ikke tager overhånd. Se udvalget i Vilde blomster – til tør jord.
- Brug alle hjørner. Det fugtige hjørne ved vandhullet og skyggen under træerne har deres egne arter og insekter. Kig i – til fugtig jord og – til skygge. Selv græsplænen kan bidrage – se – til græsplænen.
- Lad lidt bar jord være. Mange vilde bier graver deres reder i bar, solbeskinnet jord. En lille sandet skrænt eller et par bare pletter i kanten af blomsterengen er guld værd.
- Lad det stå vinteren over. Det er fristende at rydde op om efteråret, men lad i hvert fald en del af blomsterengen stå. Larver, pupper og voksne insekter overvintrer i de visne stængler og frøstande – og i hedepletvingens tilfælde i spind nede i djævelsbiddens bladrosetter. Slår du det hele i oktober, slår du også næste års insekter ihjel.
Vil du vide mere om selve etableringen, så læs Tre tips til blomsterengen og Såning af vildtagre, blomsterenge og lignende.
Kort fortalt
En blomstereng er meget mere end pæne farver. Hver eneste art har sit eget lille netværk af gæster – nogle der kommer forbi efter en hurtig tår nektar, og nogle der slet ikke kan leve uden lige netop den blomst. Vælger du dine arter med omtanke, kan selv et lille areal blive levested for et overraskende antal insekter.
Og så er det altså bare fedt at gå en tur i sin egen blomstereng en lun sommeraften og se, hvem der er på besøg. Tag gerne en lup med – der er mere liv, end man lige tror.
Du finder hele udvalget i kategorien Vilde blomster. Og er du i tvivl om, hvilke arter der passer til dit areal og de insekter, du gerne vil hjælpe, så er du altid velkommen til at kontakte mig på info@vildtremisen.dk eller tlf. 25 14 47 47 – så finder vi den rigtige løsning sammen.