Djævelsbid - Succisa pratensis - ca. 5.000 frø

Djævelsbid - Succisa pratensis

Djævelsbid er en flerårig, hjemmehørende plante med kuglerunde, blåviolette blomsterhoveder, der sidder på lange, slanke stængler. Den bliver typisk 30-80 cm høj og er en af de sene blomster i blomsterengen - blomstringen begynder i juli-august og kan fortsætte langt ind i oktober. Navnet skyldes den korte jordstængel, der ser ud, som om den er bidt over. Ifølge gammel overtro var det djævelen, der havde bidt den over i misundelse over plantens helbredende kræfter.

Djævelsbid vokser naturligt på enge, fugtige heder, overdrev og i moser. Den trives bedst i sol til let skygge på næringsfattig, let fugtig jord, der gerne må være lidt sur. På næringsrig jord bliver den hurtigt udkonkurreret af græs og højere urter, så det er en art, der belønner, at man har sænket næringsniveauet på arealet.

Djævelsbid er en meget vigtig insektplante. Den er den vigtigste værtsplante for den sjældne og truede sommerfugl hedepletvinge, og den sene blomstring gør den til en værdifuld nektarkilde for humlebier, svirrefluer og sommerfugle i en periode, hvor der ellers ikke er meget at komme efter.

Posen indeholder 10 gram frø svarende til ca. 5.000 frø, der rækker til ca. 10 m² med djævelsbid, hvis ikke frøene blandes med andre frø fra vilde blomster.

Såtidspunkt: Efterår (september-december). Frøene har brug for en periode med kulde for at spire godt.
Udsædsmængde: 1 g/m² i renbestand. I en blanding med andre vilde blomster sås der tilsvarende mindre.
Sådybde: 0-0,5 cm. Frøene skal kun dækkes ganske let, og jorden bør tromles eller trykkes efter såning.

Spiringen kan være langsom, så vær tålmodig. Djævelsbid blomstrer ikke det første år. Arten egner sig også godt til forspiring i potter og efterfølgende udplantning.

Frøene er opblandet med RehoFix, der letter såningen betragteligt. Alligevel bør der sås tyndt. Udsædsmængden afhænger af, om frøene blandes med andre arter, men pas på ikke at så for tæt.