Dunet havre - Helictotrichon pubescens - ca. 4.000 frø

Dunet havre - Helictotrichon pubescens

Dunet havre er et flerårigt, hjemmehørende græs med løse tuer af bløde, fint hårede blade - det er dem, der har givet græsset navnet. Den bliver typisk 30-100 cm høj og blomstrer fra maj til juli med en løs, opret top af store, skinnende småaks i sølvgrønne til lilla nuancer. Småaksene har lange, knæbøjede stak, og i modlys glimter de smukt, når vinden går gennem græsset.

Dunet havre vokser naturligt på overdrev, tørre enge, skrænter og i vejkanter. Den trives bedst i sol på tør til frisk, moderat næringsfattig jord og har en forkærlighed for kalkholdig bund. Den er et typisk græs for de artsrige, gamle græsarealer, som er blevet sjældne i det danske landskab.

Fordi dunet havre vokser i løse tuer og ikke danner et tæt græstæppe, er den et af de bedste græsser at have med i en blomstereng. Den giver struktur og bevægelse mellem blomsterne uden at kvæle dem, sådan som kraftige kulturgræsser som rajgræs og hundegræs ofte gør. Græsser er desuden vigtige foderplanter for larverne af en række sommerfugle, f.eks. randøjer og bredpander, og tuerne giver skjul til insekter, edderkopper og andre smådyr hele året.

Frøene kan sås både i foråret og i sensommeren/efteråret. De er forholdsvis store og sås i ½-1 cm dybde, hvorefter jorden trykkes eller tromles let. Spiringen er normalt god, når jorden holdes fugtig de første uger. Dunet havre etablerer sig forholdsvis langsomt og får først for alvor fylde i andet år.

Dunet havre egner sig godt til at blande med vilde blomster som blåhat, knopurt, gul snerre og hvid okseøje, så man får en blomstereng med et naturligt udtryk.

Posen indeholder 10 gram frø svarende til ca. 4.000 frø, der rækker til ca. 10 m² med dunet havre, hvis ikke frøene blandes med andre frø fra vilde blomster eller græsser.

Frøene er opblandet med RehoFix, der letter såningen betragteligt. Alligevel bør der sås tyndt. Udsædsmængden afhænger af, om frøene blandes med andre arter, men pas på ikke at så for tæt.