Plænegræs

Græsfrø til plæner i høj kvalitet. Vælg en græsfrøblanding der passer til dine behov og til vækstbetingelserne på stedet. Hos Vildtremisen.dk har vi et stort udvalg af frø til din græsplæne. Du finder plænegræsfrø, uanset om det er nyanlæg af en større plæne eller løbende vedligehold eller renovering af en eksisterende græsplæne. Derudover findes der græsplæneblandinger til alle forskellige typer plæner - ligefra naturgræsplænen på sommerhusgrunden til sportsplænen i professionel kvalitet. Du er altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning.

preload spinner

Anlæg af græsplæner

Inden anlæg af græsplæne er det vigtig at forarbejdet er gjort ordentligt. Husk på du kommer til at skal slå græs på arealet mange år frem, så ujævnheder, sten og rødder vil komme til at irritere dig mange gange.

 

Arealet hvor du vil anlægge græsplæne jævnes og så mange sten og rødder, som muligt fjernes fra arealet. Man kan evt. anvende en stennedlægningsfræser, der sørger for at muldjorden bliver lagt ovenpå sten og rødder, men en almindelig fræser kan også anvedes til de indledende øvelser. Herefter rives og tromles arealet indtil man er tilfreds.

Valg af frø til græsplæne

Det er vigtigt at købe frø i god kvalitet til græsplænen. Hvis ikke fremspiringen er tilstrækkelig god bliver resultatet iklke som ønsket, og i værste fald må man starte forfra.

 

Udover at vælge frø i god kvalitet, er det også vigtigt at vælge en frøblanding med den rette sammensætning af græssorter til lige netop det areal, hvor man vil anlægge græsplæne. Nogle græsser gror godt på meget tør jord, andre har det bedre hvor der altid er fugtigt. Derudover kan man også tilsætte f.eks. mikrokløver, der vil tilføre plæne kvælstof ved hjælp af knoldbakterier på kløveres rødder. Mikrokløveren vil derudover også - i kraft af dybere rødder - have nemmere ved at holde sig flot og grøn i tørre somre. Sidst - men absolut  ikke mindst - giver mikrokløver i græsplænen også en øget biodiversitet og giver, hvis man ikke slår kløver alt for tit, pollen og nektar til insekter.

 

Når man vælger frø til græsplænen bør man også have i tankerne hvad formålet med plænen er. Skal det være en fodboldbane, der tåler kraftig slitage eller er det en prydplæne, hvor man ønsker et minimum af vedligehold?

Pasning af græsplæne

Pasningen af græsplænen afhænger meget af hvordan man ønsker plænen skal se ud. Ønsker man en kort tætklippet plæne eller er et lidt mere vildt look ok? Ønsker man en rigtig flot og tæt plæne bør man gøde plænen, men husk dog at være opmærksom på at dette medfører en øget behov for slåning. Derudover giver det også en langt større grønmasse, der enten skal bioklippes eller fjernes fra plænen. Lader man blot det afklippede græs ligge i et tæppe henover plænen ødelægger man vækstforholdene for græsset nedenunder. Græs kræver lys og luft for at trives.

Reparation af græsplæne

Har man skader i sin græsplæne - det kan være fra muldvarpeskud, færdsel med maskiner eller blot almindelig slitage, eller efter fjenelse af mos og/eller vertikalskæring af græsplænen, så reparerer man ved først at fylde evt. huller eller jævne muldvarpeskud, derefter sås græsfrø. Her kan man med fordel bruge en græsfrøblanding der er beregnet til renovering og eftersåning, da sådanne blandinger er sammensat med sorter der udvikler sig hurtigt.

Masterline græsfrøblandinger

Masterline® græsfrø-blandingerne er sammensat specielt til specifikke formål. F.eks. nysåning eller eftersåning. Det kan både være på golfbaner, stadioner, parker mv. Masterline græsfrøblandingerne består af de nyeste og bedste finbladede og tætvoksende plænegræssorter, der alle er testede og velafprøvede under danske forhold. For at forbedre kvaliteten af plænen bruges der typisk to græssorter af hver græsart i Masterline-blandingerne. Derved minimere man risikoen for forskellige sygdomme i græsplænen.