Rundbælg - Anthyllis vulneraria
Rundbælg er en lav, hjemmehørende ærteblomst, der vokser på klitter, sandede overdrev, bakkeskrænter og i vejkanter. Planten bliver typisk 10-30 cm høj og har fjersnitdelte, sølvhårede blade. De små, gule blomster sidder i runde, tætte hoveder, der som regel er omgivet af en kraveformet, hårdt behåret blomsterkrone.
Rundbælg blomstrer fra forsommeren og ind i sensommeren. Blomsterne er rige på nektar og pollen og besøges af bier, humlebier og sommerfugle. I Danmark er planten oprindeligt hjemmehørende, og i Mellem- og Sydeuropa er den tilmed føde for den lille blå sommerfugls larver.
Som andre bælgplanter lever rundbælg i samarbejde med bakterier på rødderne, der binder kvælstof fra luften. Den klarer sig derfor godt på mager, tør og kalkholdig eller sandet jord, hvor mange andre planter har det svært. Rundbælg trives bedst i fuld sol og i veldrænet jord og tåler dårligt tung, våd lerjord. Det gør den velegnet til tørre blomsterenge, skrænter, grusarealer og andre magre, solrige steder.
Frøene kan sås både efterår og forår og dækkes højst ganske let med jord. Spiringen kan være ujævn og strække sig over lang tid, så man skal være tålmodig. Rundbælg er kortlivet, så den har gavn af blottet jord, hvor den kan så sig selv.
Posen indeholder 10 gram frø svarende til ca. [antal] frø, der rækker til ca. 10 m² med rundbælg, hvis ikke frøene blandes med andre frø fra vilde blomster.
Frøene er opblandet med RehoFix, der letter såningen betragteligt. Alligevel bør der sås tyndt. Udsædsmængden afhænger af, om frøene blandes med andre arter, men pas på ikke at så for tæt.
