Frøblandinger til fuglevildt

Vildtagre til fuglevildt

Generelt bør man - når man laver vildtagre til fuglevildt - skelne mellem forskellige typer vildtagre:

• Vildtageren der giver redeskjul - består mest af græs og høje flerårige urter.
• Vildtageren der er en god kyllingebiotop - består af planter der tiltrækker insekter, og er ret åben i bunden.
• Vildtageren der giver dækning og føde om vinteren - består af dækningsgivende planter som kål, rørgræs eller lignende OG frøproducerende planter som hirse, quinoa og/eller solsikke.
• Vildtageren der bruges som såt under jagt på fuglevildt - består af dækningsgivende arter som kål, sorghum, rørgræs og lignende.

Udover at overveje i detaljer hvilket formål vildtageren skal tjene, kan det også være en god idé at have med i overvejelserne, hvornår på året vildtageren skal være tilgængelig for vildtet.

Alt for få anlægger vildtagre i sensommeren og efteråret, men gør man det, har man en vildtager der er klar når kyllingerne klækker det følgende år. Derudover bør man også overveje om man med fordel kan kombinere vildtager med forskellige formål og kombinere et-årige og flerårige vildtafgrøder. Ved at kombinere på denne måde får man et langt højere udbytte af vildtagrene. 

Flerårige vildtagre

Tænk flerårige vildtagre ind i dit jagtterræn. Flerårige vildtagre har flere fordele:

• Du minimerer risikoen ved at vildtageren mislykkes i etableringsfasen - f.eks. at vildtageren ikke spirer ordentligt, eller bliver ødelagt af vejr, skadedyr eller lignende ulykker. Når først den flerårige vildtager er etableret, kan man læne sig tilbage og med ro forvente at vildtageren kommer igen.
• Du sparer ligeledes en del penge og arbejde, da vildtageren ikke skal lægges om hvert år. De midler og ressourcer kan så bruges et andet sted på jagtterrænnet, hvor de gør mere gavn.
• Selv ved flerårige vildtagre skal omlægges, men i langt de fleste tilfælde, kan man programsætte omlægningen til et tidspunkt, hvor det passer godt ind i den øvrige drift. Det er ofte en fordel i forhold til eventuelle landbrugsafgrøder på omkringliggende arealer osv.
• Hav altid flerårige vildtagre i forskellige aldre og omlæg aldrig det hele på en gang - på den måde undgår du risikoen for at få et år, hvor alle vildtagre er mislykkedes.

Tænk flader i stedet for striber

Både forskning og praktisk erfaring viser at fuglevildtet er langt mindre udsatte for prædation fra ræv, krager og lignende, hvis vildtagrene er større flader fremfor smalle striber. Tænk derfor ind i din planlægning at vildtagre, hvor vildtet skal trives - og yngle i naturen - ikke skal være smalle striber langs læhegn osv. Der er behov for arealer der er minimum 15-20 meter brede på den smalle led.

Dette betyder ikke at vildtstriber langs hegn og skovkanter ikke har nogen berettigelse. Blot kan du ikke forvente at du kan opretholde en vild bestand af hverken fasaner eller agerhøns. Prædatorerne har simpelthen for let ved at finde både voksne fugle, reder og kyllinger i de smalle striber.