Frøblandinger til hjortevildt

Vildtagre til hjortevildtet

Hjortevildtarterne er drøvtyggere og de har derfor behov for at deres føde er balanceret mellem energi og  struktur. Et for højt energiindhold uden tilstrækkelig struktur i foderet er skadeligt for vildtet. Dette bør man have med i sine overvejelser, hvis man vil anlægge vildtagre målrettet hjortevildtet.

Generelt kan man sig eom hjortevildtarterne at de ikke holde sig tilbage, hvis der er energirige vildtagre eller udlagt foder med højt energiindhold. Det er dog ikke nødvendigvis godt for vildtets sundhedstilstand at de fylder sig med “fastfood”. Forsøg derfor at lave vildtagre der er rigtige i forhold til ernæring i stedet for vildtagre der skal fungere som lokkemad.

Hvis du fodrer hjortevildtet på dit terræn, så har de især i forbindelse med fodring med energiholdigt kraftfoder, korn eller majs, har behov for at kunne suplere med strukturrigt foder, som f.eks. græs.

Vildtagre til råvildt

Råvildtet er "feinsmeckere", og æder forholdsvis energirig føde. Det skyldes at råvildtet pga. den lille størelse har begræsnet vomkapacitet, og i kraft deraf ikke bare kan æde støre mængde stråfoder med lavt energiindhold. Råvildtet ynder derudover at sammensætte kosten med en lang række forskellige fødeemner. En god vildtager til råvildt består derfor at et meget bredt sammensat udvalf af forskellige urter og græsser.

Da råvildtet i størstedelen af året lever solitært og er territoriale, er den bedste strategi mange små vildtagre fremfor få store. Derudover er det vigtigt at vildtageren placeres, så råvildtet kan fouragere ugenert på vildtageren og har kort vej til dækning.

Vildtagre til dåvildt

Dåvildtet er lige modsat råvildtet. Stor vomkapacitet gør at de er i stand til at optage relativt energifattig, men strukturrig kost. Derudover færdes dåvildtet modsat råvildtet ofte i større rudler, så vildtagrene må gerne være store. Dog bør man stadig tænke på at placere vildtagrene så der er fred og ro og kort til sikkerhed - f.eks. et 10 meter bredt bælte langs med en skovkant.

En god vildtager til dåvildtet består fortrinsvis af græs, gerne blandet med kløver, lucerne og andre urter. Græs bør dog være hovedbestandelen. At det er min anbefaling skyldes ikke at dåvildtet ikke med glæde fouragerer på majs, fodermarvkål, boghvede og mange andre arter. Disse planter kan desværre kun ædes en gang, hvorimod græs og kløverarterne gror videre næsten uanset, hvor hårdt de bliver bidt.

Vildtagre til kronvildt

Kronvildtet placerer sig omtrent mellem råvildt og dåvildt mht. fødevalg. Selv om de er større end dåvildtet er deres vomkapacitet i forhold til den samlede kropsstørrelse mindre i forhold til dåvildt. Kronvildtet vælger derfor relativt energirig kost, men har samtidig brug for så store mængder at "feinsmeckeri" ikke kan betale sig. 

En god vildtager til kronvildt består derfor at græs og urter, hvor der forkuseres på energiindhold. Dvs. at arter som lucerne, rødkløver og lignende er rigtig godt. Græsset bør også være energiholdigt, og her udmærker græsserne i blandinget til malkekvæg sig med et højt energiindhold.