Frøblanding til råvildt
Den perfekte vildtager til råvildt er en efterspurgt vare, og med denne blanding giver Vildtremisen.dk sit bud på, hvad der virker.
Blanding er sammensat med både et- og flerårige planter, og et usædvanligt stort islæt af vilde danske urter.
Urterne er udvalgt dels ud fra egne og andres erfaringer med råvildt, men også ud fra studier af den litteratur der findes om botaniske vomanalyser af råvildt og råvildts fødevalg generelt. Væsentligts selvfølgelig mine +10 års erfaring med sammensætning og etablering af vildtagre til råvildt i praksis. Der er lavet mange eksperimenter undervejs, og jeg mener at reultatet i form af RÅDYR, er noget nær den perfekte vildtager til råvildt.
Tankerne bag vildtageren RÅDYR har i store træk været:
Fodervikke og boghvede fungerer som et-årige dækafgrøder, og i årene efter er det urterne der tager over. Urterne har de bedste betingelser for at etablere sig under boghveden og fodervikken, der visner væk i den første vinter. Undervejs hertil er Fodervikke og boghvede utroligt attraktive for råvildtet. Fodervikke er kvælstoffikserende, og kan derfor klare sig uden gødning. Boghvede trives på alle jordtyper - også de helt magre. De to dækafgrøder giver derfor en sikker etablering under langt de fleste betingelser samtidid med at vildtageren også det første år er produktiv.
Ofte betegnes det som en succes, når vildtagerne til råvildtet og øvrigt hjortevildt er bidt helt ned til jorden i februar/marts. Det er dog lige præcis på denne tid der særligt er brug for føde - råen er ved at producere lam og bukken sætter op. Derfor er det vigtigt at der er et bredt spektrum af urter, som råvildtet har preference for på forskellige årstider - også i februar/marts, der ofte betegnes som "the hungry gap". Derfor indeholder RÅDYR en lang række produktive, flerårige arter, der allerede tidligt begynder at vokse - særligt skal i den forbindelse nævnes lancetbladet vejbred og alm. syre.
Af øvrige urter er der en masse forskellige kvælstoffikserende arter - kløverarter, lucerne, sneglebælg osv. Disse udmærker sig ved at have et godt næringsindhold der tiltaler en feinschmecker som råvildt. Bredden i sammensætningen betyder at der altid er nogle af dem der vil trives - hvadend det er på meget våd eller meget tør jord. Min erfaring er at råvildtet ikke har præference for f.eks. enten rødkløver eller alsikkekløver, men jeg ved at rødkløver trives på lidt tørrere jord, hvorimod alsikkekløver bedre kan lide det lidt mere fugtigt. Vildtageren vil således
Derudover er der fra de fleste sider et ønske om jægerne gennem vildtforvaltning og terrænpleje bidrager til at øge biodiversiteten. Det falder heldigvis meget godt sammen med råvildtets naturlige fødevalg, som primært består af hjemmehørende urtearter, som også gavner insektfaunaen og dermed biodiversiteten i brede forstand.
2 kg rækker til ca. 1300 kvm (15 kg/ha). Frøblandingen sås i ca. 1 cm dybde. For det bedste resultat bør vildtageren slås minimum en gang årligt i det tidlige forår, for at fjerne gammelt græs og stængler. Blandingen kan også slås oftere og holdes kort på f.eks. spor i pyntegrøntkulturer eller lignende.
RÅDYR indeholder:
Vil du læse mere om vildtagre til råvildt kan jeg anbefale denne artikel fra MitJagtblad, som jeg har skrevet for år tilbage: Salatskålen - den bedste vildtager til råvildtet!
