Blomsterblanding til Lokal Afledning af Regnvand
En frøblanding udviklet til regnvandsbede, hvor der skiftevis er meget vådt og meget tørt.
Lokal Afledning af Regnvand (forkortet LAR) er i de senere år blevet et tema mange steder. Det har medført at der er konstrueret arealer til nedsivning af regnvand, som skiftevis er oversvømmede og vandhulslignende, for så kort tid efter at være udtørrede. Under sådanne forhold trives almindeligt plænegræs eller lignende ikke, og derfor er denne frøblanding udviklet.
Frøene sås i april/maj måned eller i september/oktober.
Udsædsmængde 1,5 kg pr. 1000 m2 .
Blomsterblanding til LAR indeholder:
Fredløs, Lysimachia; Aksærenpris, Veronica spicata; Dagpragtstjerne, Silene dioica*; Alm. mjødurt, Filipendula ulmaria; Kattehale, Lythrum salicaria; Akeleje, Aquilegia vulgaris*; Engstorkenæb, Geranium pratense*; Trævlekrone, Lychnis flos cuculi; Hulkravet kodriver, Primula veris; Blodrød storkenæb, Geranium sanguineum*; Skov-forglemmigej, Myosotis alpestris*; Alm. Sæbeurt, Saponaria officinalis; Hvid Snerre, Galium mollugo; Gul Iris, Iris pseudacorus; Alm. vinterkarse, Barberea vulgaris