Efterafgrøder - Dækafgrøder
Herunder ser du udvalget af frø til efterafgrøder - konventionelle, økologiske samt frøblandinger. Vi handler både med private og landmænd, og har du brug for et tilbud på større mængder frø til efterafgrøder eller andre typer udsæd, er vi altid klar med en skarp pris - henvend dig blot via kontaktformularen HER
Efterafgrøder
Efterafgrøder sås efter høst og har til opgave at mindske udvaskningen af næringsstoffer, samt i nogle tilfælde også at forbedre jordstruktur eller andet. Fælles for de fleste efterafgrøder er at de er hurtigt etablerede og kan sås relativt sent. Typisk etableres efterafgrøder i august måned, men man kan også med held så langt ind i september hvis man er lidt heldig med vejret.
MFO-efterafgrøder
MFO Står for MiljøFokusOmråder, og er arealer hvor man som landmand har et ekstra fokus på miljøet. Alle landbrug med over 15 ha jord i omdrift, skal have 5% MiljøFokusOmråder. Et af de tiltag der kan bruges er MFO-efterafgrøder. De nærmere regler om MFO-efterafgrøder finder di i den til enhver tid gældende "Vejledning om grøn støtte".
Frøblandinger til efterafgrøder
Ofte kan det være en fordel at anvende frøblandinger til efterafgrøder, da de forskellige planter har forskellige egenskaber. Nogle opsamler måske kvælstof fra luften og andre virker forbedrende på jordstrukturen.
Grøngødning
Efterafgrøder opsamler overskydende næringsstoffer i jorden, og kløverarter og andre bælgplanter opsamler også kvælstof fra luften, som de frigiver igen når de formulder. Efterafgrøder kan derfor også virker som gødning - udover at forbedre jordstrukturen.
Frivillige efterafgrøder
Skal du bruge en speciel efterafgrødeblanding til dine marker fordi du har nogle specielle ønsker til hvad netop dine efterafgrøder skal bidrage med, så er Vildtremisen.dk det rigtige sted. Vi har ikke kun gul sennep, olieræddike og honningurt i sortimentet, men også mere specielle arter, som balansakløver, perserkløver osv. Derudover kan vi skaffe det meste hjem - også arter og sorter der ikke forekommer almindeligt i grovvarehandelen. Her er vi eksperter i frø, og sætter en ære i at kunne levere det, mange andre ikke kan.
Økologiske efterafgrøder
Vi har altid et mindre udvalg af økologiske efterafgrøder på lager, men hjælper selvfølgelig gerne med at fremskaffe de helt rigtige arter eller blandinger til netop dig. Via et stort leverandørnetværk i hele Europa - også indenfor økologisk frø - kan det meste skaffes. Udfordringen kan være leveringstiden, så være gerne ude i god tid, hvis der er noget helt specielt du drømmer om at få prøvet af på dine marker.
