Dild (Anethum graveolens) – En overset perle
Dild er meget mere end blot et krydderi til køkkenhaven. I vildtplejen er dild en sand "multitasker", der både kan fungerer som en fremragende insektplante og som et effektivt skjul for markvildtet. Med sin karakteristiske skærmblomster og fine løv tilfører dild både struktur og tiltrækker insekter til vildtageren.
Dild egner sig særdeles godt til anvendelse i blandinger med andre et-årige, som f.eks. boghvede, gul sennep og/eller honningurt.
Hvorfor vælge dild til vildtpleje?
-
Insektmagnet uden lige: De store, flade blomsterskærme er let tilgængelige for en bred vifte af gavnlige insekter. Især svirrefluer, snyltehvepse og vilde bier elsker dild. Dette skaber et naturligt fødekammer af proteinrige insekter til fasan- og agerhønsekyllinger.
-
Fremragende dækningsplante: Dild vokser forholdsvis hurtigt og kan nå en højde på 60-100 cm. Dens lette, men tætte struktur giver småvildtet optimalt skjul mod prædatorer fra luften, samtidig med at bunden holdes relativt åben, så kyllingerne kan færdes tørt.
-
Vildtets præference: Selvom dild primært bruges for sin evne til at tiltrække insekter, ædes frøene og de tørre plantedele ofte af fuglevildt hen over vinteren. Ligeledes æder harer og hjortevildt gerne de friske skud i sommerhalvåret.
Udsædsmængde i renbestand: 10 kg pr. hektar.
Sådybde 1-2 cm. Frøene sås i god varm jord i april-juni.