Fennikel (Foeniculum vulgare) – Robust struktur og insektparadis
Fennikel er en af de mest værdifulde planter, du kan tilføje til din vildtblanding, hvis du ønsker højde, holdbarhed og et ekstremt rigt insektliv. Hvor dild ofte er fin og lidt spinkel, bidrager fennikel med en kraftigere stængel og en imponerende højde, der skaber langvarig dækning i remisen.
Fennikel fungerer godt i blandinger med andre robuste to- og flerårige planter. Prøv f.eks. i blanding med cikorie og gul stenkløver.
Fordele ved fennikel i vildtplejen
-
Vinterfast dækning: Fennikel bliver kraftig og kan nå en højde på op til 150-200 cm. Stænglerne er robuste og bliver stående langt ind i vinteren, hvilket giver vigtigt skjul for både råvildt og fuglevildt, når anden vegetation klapper sammen.
-
Magnet for nyttige insekter: De store, nektarrige skærme er en god fødekilde for insekter som svirrefluer, mariehøns og bier. For vildtplejeren betyder det en højere overlevelsesrate for fasan- og agerhønsekyllinger, da insektmængden i de første leveuger er afgørende.
-
Velsmagende og aromatisk: Plantens kraftige duft og æteriske olier virker tiltrækkende på vildtet, og frøene er en eftertragtet energikilde for både småfugle og fasaner og agerhøns hen over efteråret. Blade søges og ædes villigt af harer, såvel som hjortevildt. Fennikel er bl.a. også et af komponenterne i den populære frøblanding Hareapotek, der er specielt udviklet til harer.
Udsædsmængde: 8-10 kg pr. hektar
Frøene sås i god varm jord i april-juni. Frøene sås i 1-2 cm dybde.