Fodermarvkål - 1 kg

Fodermarvkål - Grüner Angeliter

Fodermarvkål er en af de mest anvendte vildtafgrøder, og det er der selvfølgelig en årsag til. Kålplanterne giver dækning til fuglevildt, som fasaner og agerhøns, og mindre pattedyr, som harer og råvildt. Fodermarvkål er meget kuldetolerant og tilbyder derfor frisk grøn føde hele vinteren og i det tidlige forår hvor der ellers ikke er meget andet grøntføde til vildtet. Fodermarvkål er dermed meget velegnet til deciderede fodermarker til hjortevildt - en vildtager som man ønsker skal øge fødeudbuddet på terrænnet.

Fodermarvkål er relativt let at dyrke. Den kræver en lunt og velforberedt såbed og godt med næring i jorden. Udsædsmængden er 10 kg pr. hektar - 1 kg fodermarvkålfrø rækker altså til 1000 m² vildtager. Frø af fodermarvkål er meget små, og skal derfor ikke sås ret dybt. 0,5-1 cm er passende. Er der mange snegle kan de være et problem, da de æder de små kimplanter. Dette ses ofte langs skovkanter og lodne skel, hvor sneglene opholder sig. Derudover kan jordlopper og andre skadedyr af og til give problemer, men i de fleste tilfælde, vil omfanget af skader ikke have størrer betydning for det færdige resultat, da fodermarvkålen er relativt kraftigtvoksende og dermed modstandsdygtig mod skadedyrsangreb.

Fodermarvkål er en to-årig plante der blomstrer i andet år, men oftest oplever man at kålplanterne er så bidte af vildtet at vildtageren med fodermarvkål reelt kun er et-årig, da planterne ikke oplever. Hvis fodermarvkålen kommer igennem vinteren og går i frø i år to, får man tilgengæld tiltrukket et mylder af insekter med blomsterne og senere vil fuglene sætte stor pris på de olieholdige frø. Et stykke med fodermarvkål der får lov at blomstre og gå i frø er dermed en perfekt kyllingebiotop for f.eks. fasaner og agerhøns.

Fodermarvkål fungerer godt i blanding med andre afgrøder. For at skabe en mere afvekslende vildtager kan man med fordel blande fodermarvkål med et- årige frøproducerende vildtafgrøder, som f.eks. boghvede, quinoa eller solsikke.

Man kan så fodermarvkål over en lang periode, da kålen gror udemærket også ved ret lave temperaturer. Man får dog en sikrere fremspiring ved først at så når jordtemperaturen er  10 grader. Det vil typisk være i maj måned. Fodermarvkål kan sås ret langt hen på sæsonen, men jo senere man sår, des mindre bliver kålene selvfølgelig.

Fodermarvkål er forholdsvis næringskrævende, og kan have god gavn af at få tilført gødning. Staldgødning der nedmuldes i såbedet i foråret er fint - alternativt kunstgødning f.eks. NPK 21-3-10.

Fodermarvkål kan opformere kålbrok i jorden, så man bør veksle mellem hvor man dyrker fodermarvkål som vildtafgrøde.