Vildtpleje

Vildtpleje

Vildtpleje er et vidt begreb - generelt set kan man sige at vildtpleje handler om at foretage sig et eller andet der kan formodes at øge forekomsten af en given art, man ønsker flere af. Det kan ske på flere måder. 

Overordnet kan man øge terrænnets bæreevne for den - eller de - ønskede arter. Det gør man ved at tilgodese de krav arterne har til terrænnet. Man skal derfor tilegne sig grundlæggende viden om den eller de arter man ønsker flere af. Herefter kan man analysere sit terræn og forhåbentlig konkludere, hvad der mangler. Typisk for danske vildtarter handler det om:

• Føde: Her skal du huske at det ikke er nok at der er føde en del af året. Vildtets behov for føde skal kunne opfyldes hele året rundt. For at komplicere dette yderligere, skifter behovet for føde henover året - her kommer din viden om vildtarterne ind i billedet. Agerhøns er f.eks. afhængige af masser af insekter henover sommeren, frøføde i efteråret, og proteinrigt bladgrønt, som f.eks. hvidkløver i den sene vinter og foråret.
• Dækning: Vildtet skal kunne finde dækning. Også dette gælder hele året. Dækning skal kunne beskytte vildtet mod vejret, men i høj grad også mod rovvildt. Dvs. at dækningen skal skærme for oven, så rovfugle ikke kan angribe ovenfra. Det der er rigtig god dækning om sommeren, er det ikke nødvendigvis om vinteren - og omvendt. For at være godt dækket ind, er det således en god idé at tænke både i vildtagre, men også i plantning af mere permanente beplantninger med buske og træer. Med til dækning hører også den lille spidsfindighed at vildtet også har behov for at komme ud i solen og tørre. De områder hvor vildtet kan finde dækning, bør således kombineres med åbne, kortslåede spor, barjordsstriber, en markvej eller lignende - altid i læ- og solsiden, så vildtet kan sidde i læ og sol og hurtigt søge i dækning.
• Redeskjul/yngleforhold: For at der er en god bestand af en given vildtart, må arten nødvendigvis kunne yngle, og ynglen overleve indtil voksenalderen. Det kræver for fuglevildtets vedkommende redeskjul. Når kyllingerne er klækket kræver de føde med højt proteinindhold - dvs. insekter. Det er derfor afgørende for kyllingerne s overlevelse at de kan finde masser af insekter. 

Terrænpleje

Vildtets krav kan i vidt omfang imødekommes gennem terrænpleje. Inden man går i gang man, bør man først og fremmest sætte sig nogle mål og analysere terrænnet i forhold til hvad der mangler for at man når disse mål. Ofte vil manglerne/løsningerne være at finde i de tre ovenstående: Føde, dækning, redeskjul/yngleforhold.

Derudover kan man altid gøre en indsats ifht at minimere rovvildttrykket på terrænnet. Tilstedeværelsen af ræve, krager og husskader - samt ikke mindst de invasive arter mårhund og mink - har ikke nogen positiv effekt på de øvrige vildtarters velbefindende.

Vildtagre på landbrugsjord

En af de laveste frugter der kan plukkes er anlæg af vildtagre. Vildtagrene skal selvfølgelig afstemmes ifht. hvilke vildtarter der skal tilgodeses, men alt i alt er det let at komme i gang med vildtagre. Reglerne omkring vildtagre og landbrugsstøtte er relativt simple og giver ret gode muligheder for at optimere jagtterrænnet med vildtagre.

Vildtagre i skov

I skoven er der ligeledes rige muligheder for at anlægge vildtagre inden for lovens rammer. Vildtagre i skov vil ofte kræve lidt ekstra forarbejde, da arealet potentielt set skal ryddes og knuses og/ eller rodfræses først. Derudover vil tilførsel af kalk og gødning også ofte være nødvendigt for at få gang i jorden igen. Derudover står man sig ofte bedst ved at vælge nøjsomme arter til vildtageren i skov. Majs, fodermarvkål og lignende er meget næringskrævende og vil ofte ikke give et ret godt resultat inde i en skov. Havre, boghvede, lupin og forskellige kløverarter er derimod mere velegnede. 

Optimér dit jagtterræn

Jagtleje er dyrt - derfor kan det være rigtig fornuftigt at se på, hvordan man kan optimere og dermed udnytte sit jagtterræn bedst muligt. En grundig terrænanalyse, hvor man ser på hvad terrænnet allerede har at byde på, hvad der kan nemt kan forbedres og hvad der kræver lidt mere arbejde, vil ofte være et godt sted at starte. Ofte er der mange “lavthængende frugter”, hvis bare man forstår at udnytte det der allerede er der optimalt. Er det f.eks. et jagtterræn med meget vand, i form af søer, vandhuller og enge, er det oplagt at arbejde med at optimere andejagten. Er det primært skov, vil det være klovbærende vildt og sekundært måske skovsnepper der er i fokus. I det åbne land vil det være fasaner, harer, råvildt og agerhøns der er fokusarterne. Men det hele starter med en grundig analyse af terrænnet