Græsfrø
Hos Vildtremisen.dk sælger vi et stort sortiment af græsfrø og -blandinger til både den professionelle landmand og hobbylandmanden. Vi har både rene arter og de forskellige anbefalede frøblandinger, samt forskellige specialblandinger


Danske græsfrø
Danske landmænd er eksperter i at producere græsfrø og en meget stor del af verdens græsfrø kommer fra Danmark. Derfor finder du også alt indenfor græsfrø hos Vildtremisen.dk - frøene bliver bogstaveligt talt dyrket lige udenfor vores vinduer.
Græsfrø til landmænd
Hos Vildtremisen.dk ved vi at bondemanden altid har travlt - derfor skal det være nemt at bestille frø på nettet og få dem leveret direkte hjemme i maskinhuset indenfor et par dage. Selvom Vildtremisen.dk oprindeligt var tiltænkt jagt- og vildtplejekunder, handler vi hvert år med et stort - og stigende - antal professionelle landmænd. Vi har de samme frø på hylderne som mange af de lokale grovvareforretninget rundt omkring - MEN så kan vi også lige lidt ekstra når det kommer til udvalget af frø. Vi har lidt mere at vælge imellem - og ellers kan vi skaffe det. Derudover er det en lille virksomhed, med en kort kommandovej, så står man lige og mangler 20 kg græsfrø for at komme helt i mål med såningen, så kan vi tit løse det som en “hastesag” - også udenfor normal åbningstid.
Anbefalede frøblandinger
De anbefalede frøblandinger sammensættes af Det Permanente Frøblandingsudvalg. Dette udvalgs opgave er, at sørge for at der udbydes egnede blandinger af
græs og kløver/græs til dyrkning på arealer med forskellige dyrkningsforhold og anvendelse. Udvalget består af et medlem fra frøavlsvirksomheder samt landbrugsrådgivningsbranchen.
Ved køb af en anbefalet græsfrøblanding er du garanteret den samme procentvise sammensætning af arter og typer, uanset leverandør og producent. I de anbefalede
frøblandinger indgår kun sorter, der er afprøvet i den danske sortsafprøvning indenfor de seneste 10 år.
Hos Vildtremisen.dk sælger vi primært græsfrø og græsfrøblandinger fra DLF. Her hedder de anbefalede frøblandinger ForageMax + nummerbetegnelse. ForageMax25 er således svarende til anbefalet frøblandinge nummer 25 - osv.
Græssorter
Ved valg af græssorter er det vigtigt at man holder sig til sorter der er testet under danske forhold. Dette gælder både i forhold til udbyttet, men i særdeleshed også i forhold til at sikre at græsset er mindre modtagelig for forskellige sygdomme. Derfor følger vi løbende udviklingen af nye sorter og sørger for altid at udbyde de nyeste og bedste sorter.
Sammensæt din egen græsblanding
Har du specielle ønsker eller krav til din græsblanding eller kløver-græsblanding, så kan vi også hjælpe dig! Vi kan producere lige præcis den græsblanding du drømmer om! Det kan være en græsblanding til en særlig jordtype, med nogle specielle urter eller andet, som ikke umiddelbart findes i sortimentet.
Som udgangspunkt producerer vi specialblandinger ved mængder på 600 kg og derover, MEN skal du bruge mindre så kontakt os alligevel - af og til kan vi finde en løsning også ved mindre mængder.
Græs til heste, grise, køer og får
Kort sagt: Vi har græsfrø til alle dyrene på bondegården! Uanset om du leder efter en kløvergræsblanding til højtydende malkekøer eller en græsblanding til nøjsomme koldblodsheste, så finder du frøene her. Er du i tvivl om hvilken type græs dine dyr skal have, så kan vi også råde og vejlede i den henseende.
Græs til hø, wrap eller ensilage
Skal du bruge græsfrø eller en kløver/græs-blanding til marker, hvor der skal laves hø, wrap eller ensilage, er det vigtigt at vælge en græsblanding der er egnet til formålet. Ved hø vil det f.eks. ofte være tidlige græsser der er i fokus. Derudover vil en fornuftig holdbarhed af græsmarken også være et fokuspunkt.
Græs til afgræsning
Ved sammensætning af græsblandinger til afgræsning vil man ofte sammensætte ret bredt for at sikre at græsmarken leverer kontinuerligt over hele vækstsæsonen. Dvs. der både er tidlige og sildige græsser - nogle gange endda flere forskellige sorter af den samme græsart, for at sikre at græsmarken giver et godt udbytte.