Planlægger du hvad du skal så hvor og hvornår? Har du tænkt over hvad sædskifte betyder for dig – og om det overhovedet er noget du behøver at forholde dig til?
Her er 3 gode grunde til at bruge sædskifte:
1. Bekæmpelse af sygdomme og skadedyr
Mange sygdomme og skadedyr er specialiserede. Hvis du f.eks. dyrker kartofler på den samme plet år efter år, vil de sygdomme, der elsker kartofler (som f.eks. kartoffelskimmel eller nematoder), opbygges i jorden. Ved at flytte afgrøden "sulter" man de specifikke skadedyr ud, da deres værtplante forsvinder i et par år.
-
Ved at have et langt interval (typisk 4-6 år) mellem de samme plantefamilier, sikrer man, at koncentrationen af smitstoffer - f.eks. kålbrok - holdes nede på et niveau, hvor de ikke skader høsten mærkbart.
-
Sanerende afgrøder: Visse planter kan direkte bekæmpe jordboende skadedyr. For eksempel kan planten Tagetes (fløjlsblomst) bruges til at bekæmpe visse typer nematoder, fordi dens rødder udskiller stoffer, der er giftige for dem.
2. Bedre udnyttelse af næringsstoffer
Planter har forskellige behov:
-
Næringskrævende - Planter som kål og majs kræver masser af kvælstof.
-
Kvælstoffikserende - Bælgplanter (ærter, bønner, kløver o.a.) har den unikke evne, at de kan optage kvælstof fra luften og binde det i jorden via deres rødder.
-
Nøjsomme – Planter som boghvede, honningurt o.a. kræver ikke så meget næring.
Ved at lade f.eks. kål følge efter kløver, udnytter man den naturlige gødning, som kløveren har efterladt.
Når hovedafgrøden er færdig med at bruge næringsstoffer sidst på sommeren, er der ofte rest-gødning tilbage i jorden. Hvis jorden ligger bar vinteren over, skyller regnen næringsstofferne væk (udvaskning) og ned i grundvandet eller ud i vandmiljøet. Det vil vi IKKE ha'. Derfor er det vigtigt at sikre at de planter der dyrkes optager og binder så mange næringsstoffer som overhovedet muligt.
3. Forbedring af jordstrukturen
Jordstrukturen er vigtig, da den rigtige jordstruktur sikrer optimal dræning og udviklingsmulighed for rødderne på de planter du dyrker - dvs. optimal optag af vand og næringsstoffer, som jo betyder at dine planter vil trives.
Nogle planter har dybe pælerødder, der kan løsne jorden i dybden (f.eks. olieræddike), mens andre har mere overfladiske rødder(f.eks. honningurt). Det bør man udnytte i sit sædskifte.
Et varieret sædskifte sikrer, at jorden ikke bliver "træt" eller komprimeret i ét bestemt lag. Når en afgrøde høstes, bliver rødderne og ofte også planteresterne (stubbe/blade) tilbage.
-
Når disse rester nedbrydes af orme og mikroorganismer, omdannes de til humus.
-
Humus fungerer som "jordens lim", der klistrer små jordpartikler sammen til større krummer. Dette kaldes en god krummestruktur, som gør jorden nem at arbejde med og sikrer, at den ikke klapper sammen efter regn.
Jordstrukturen - krummestrukturen er afhængig af et sundt liv af regnorme, svampe og bakterier i jorden.
-
Regnorme: Ved at have forskellige afgrøder (og især efterafgrøder som grøngødning), sikrer du en konstant madpakke til ormene. Deres gange fungerer som dræn og ventilationskanaler.
-
Mykorrhiza (svampesymbiose): Mange planter samarbejder med svampe, der danner et enormt netværk i jorden. Dette netværk stabiliserer jorden og hjælper med at transportere vand. Hvis man dyrker det samme år efter år, kan denne balance tippe.
Når du har opbygget en god jordstruktur bør du bevare den - f.eks. ved at dyrke efterafgrøder og derved sørge for at jordstrukturen er beskyttet.
I forhold til at bevare en god jordstruktur er det værste du kan gøre at holde jorden bar - ironisk nok anbefales dette mange steder som et trick til at skabe et godt såbed. Gentagen jordbearbejdning ødelægger jordstrukturen og mikrobiologien i jorden. Derved kommer du ud af et sidespor, hvor yderligere jordbearbejdning er nødvendig for at sikre at rødderne på de planter du dyrker kan udvikle sig.
Et godt sædskifte inkluderer ofte efterafgrøder (planter man sår efter hovedafgrøden er høstet).
-
Nøgen jord er sårbar over for vind og kraftig regn, som kan ødelægge strukturen i overfladen.
-
Ved altid at have "levende rødder" i jorden, holdes strukturen intakt året rundt.
Sædskifte er også for dig!
Sædskifte er altså IKKE kun for professionelle landmænd - tværtimod. Landmænd har oftest gødning, kemi og redskaber til rådighed der kan afhjælpe mange af de dårligdomme et manglende eller uigennemtænkt sædskifte kan medføre. Er du blot "vildtager-dyrker", "blomsterstribe-entutiast" eller lignende, er vigtigheden af sædskifte stor.
Hvordan dit sædsifte skal tilrettelægges, om der er efterafgrøder, mellemafgrøder osv. afhænger i højgrad af dine hovedafgrøder og din jordtype. Jeg vil derfor anbefale at du sætter dig ned med blyant og papir og planlægger dit sædskifte minimum et par år ud i fremtiden.
Det er faktisk både sjovt og spændende at opleve, hvordan man med lidt planlægning og baggrundsviden om jord og planter lige pludselig opnår større succes med de planter man dyrker.