Foderraps - Hurtigtvoksende dækafgrøde
Foderraps er en noget undervurderet vildtafgrøde der både giver god dækning for fuglevildt og god vinterføde for hare og hjortevildt. I England/UK kender man foderraps som Kale rape, og anvender den i stor udstrækning både som foderafgrøde til husdyr og som vildtafgrøde.
Foderraps er en rapstype der er avlet efter at give en stor bladmasse i modsætning til de rapstyper der anvendes til frøavl i landbruget, som er avlet for at give størt muligt frøudbytte.
Foderrapsen er meget frosttålende og giver derfor føde til harer og hjortevildt langt hen på vinteren og ind i det tidlige forår hvor der ikke er ret meget andet grønt at byde på. Derudover giver foderraps rigtig god dækning for fuglevildt, hvilket nok er dens allerstørste kvalitet. Rækkesået foderraps giver en vildtafgrøde der giver god dækning og samtidig er ret åben i bunden. Som med andre kål-typer der anvendes som dækning til fuglevildt er det vigtigt ikke at få sået for tæt - og helst i rækker. En for tæt afgrøde vil være mørk kold og våd i bunden - og dermed ikke tiltalende for fasanerne.
Selve dyrkningen af foderraps som vildtafgrøde volder sjældent problemer. Snegle kan dog være en udfordring i etableringsfasen, ligesom foderraps selvfølgelig ikke er et oplagt valgt hvor man har problemer med kålbrok. Foderraps bliver 50-75 cm høj afhængig af næringsforholdene, og kan i øvrigt godt lide lidt gødning. Ganske almindelig NPK 21-3-10 eller tilsvarende er fint.
Foderraps er en meget anbefalelsesværdig vildtafgrøde, der er nem at dyrke, giver et godt udbytte og er forholdsvis billig. Eneste ulempe er at den af hensyn til kålbrok ikke kan dyrkes på samme areal år efter år.
Der anvendes ca. 8-10 kg frø pr. hektar vildtager. Frøene sås i 1-2 cm dybde.
