Majs til vildtet
Den helt rigtige majs til vildt, bliver tit ophøjet til noget der minder om videnskab. Det er dejligt at der bliver nørdet, men lige med majs til vildt, skal man nok passe på med at komplicere emnet unødigt meget. Så længe man holder sig nogenlunde indenfor skiven – rent dyrkningsmæssigt – er det sjældent at man med det blotte øje vil kunne konstatere forskelle på forskellige majssorter. I hvert fald, hvis man ved nogenlunde hvilken en type sort man skal gå efter.
Det man i langt de fleste tilfælde er på udkig efter, er majs der holder sig fornuftigt oprejst vinteren igennem, som giver en passende mængde føde og som har en god bladmasse de kan give dækning, som også holder nogenlunde fornuftigt til den danske vinter. Disse krav kan i større eller mindre grad honoreres af mange forskellige sorter.
De sorter der udvælges til ”vildtmajs” skifter fra år til år. Typisk oplever forbrugerne – det er dig – at sækken med majs hedder det samme, men tag ikke fejl. Selvom salgsnavnet er det samme, dækker det i langt de fleste tilfælde over en ny sort med samme profil og lidt forbedrede egenskaber. Der er MEGET stor udskiftning i majssorterne, så det er ofte ikke muligt at få samme sort som sidste år pga. udviklingen. Så finder leverandøren en anden tilsvarende sort, og giver den det samme salgsnavn som forgængeren.
Hos Vildtremisen.dk vælges hvert år en passende sort, som sælges som majs i UNIT pakker med 50.000 frø og majs i 5 kg poser, hvor der er ca. 15.000 frø. Man bruger ca. 100.000 frø pr. hektar.
Majsdyrkning på nordgrænsen
Majsdyrkning i Danmark er et relativt nyt fænomen. For ikke så frygteligt mange år siden, var det ikke muligt at dyrke majs i Danmark, da vores vækstsæson ikke var lang nok til de sorter der fandtes på daværende tidspunkt. Et meget målrettet arbejde med at udvikle nye sorter har dog givet det vi står med i dag – et hav af sorter. Og udviklingsarbejdet fortsætter, så der hele tiden kommer nye sorter på markedet, som vokser endnu hurtigere ved endnu lavere temperaturer og med lavere forbrug af næringsstoffer og større tørketolerance.
Grundlæggende findes der tre forskellige typer majs, som er opdelt i forhold til hvilket et udbytte man går efter – kerner, ensilage eller biogas. Der er IKKE specielle majs til vildt – de sorter der bruges til vildt vil typisk være en hybrid mellem kolbe- og ensilagemajs og en tidlig sort, der når at modne godt af, og derfor holder bedre til vintervejret end en sent udviklet grøn plante der rammes at frost.
Det man skal holde sig for øje er at det IKKE er en majssort til biogas man bruger til vildtet. Sådanne sorter producerer meget bladmasse, men holder ikke godt til vintervejret. Vælg en kolbe-sort eller en hybrid mellem kolbe- og ensilage. Og vælg først og fremmest en tidlig sort, da de modner bedst og holder bedst henover vinteren.
Produktion af majsudsæd
Stort set alt den majsudsæd vi bruger i Danmark produceres i lande som Frankrig, Ukraine osv., hvor klimaet er passende til denne type produktion. Også den majsudsæd der som forskellige typer af ”vildtmajs” med smarte navne importeres fra England er typisk produceret i Frankrig af de store kendte producenter og er en helt almindelig majssort til kolbemajs blot markedsført målrettet til jægere. Det opdagede jeg selv for år tilbage da jeg handlede med frø fra Kings – en af UK's førende specialister i frø til vildtagre. Al deres majsudsæd blev ved nærmere eftersyn produceret af en større fransk fremavlsvirksomhed - Caussade Semences. De er senere fusioneret med en anden stor frøproducent og hedder nu Lidea og markedsfører over 100 majssorter. Og der er bare EN af de større franske frøproducenter.
De majssorter der er tilgængelige i Danmark er i langt overvejende grad hybrider – dvs. man vælger hanplanter af en sort og hunplanter af en anden. I praksis sås det der skal være han- og hunplanter rækkevist på skift – f.eks. to rækker af hver - og blomsterne slåes af hunplanterne. Herefter høster man kolberne af hunplanterne og de tærskes, hvorefter kernerne sorteres. Kun de midterste kerner bruges til udsæd. Det forklarer også hvorfor majsudsæd er relativt kostbart – det er ret kompliceret at producere.
Sortshybrider fremavles specifikt til f.eks. det danske klima. Man kan derfor ikke regne med at en sort der præsterer godt i Sydtyskland eller i Sverige vil gøre det samme i Danmark. Var det så simpelt, så stod landmænd ikke overfor et valg mellem hundredvis af majssorter hvert år. Selv i Danmark skelner de professionelle planteavlere mellem sorterne i forhold til, hvor i Danmark majsen skal dyrkes – temperatur, nedbørsmængde osv. er faktorer der sandsynliggør hvilken majssort der vil præstere bedst.
Majsudsæden leveres næsten altid bejdset. For tiden er det eneste middel der bruges i Danmark KORIT. Bejdsningen sker af to årsager. Dels for at beskytte frøene mod fugle og dels for at beskytte mod svampeangreb under spiringen.
Dyrkning af majs
Når man dyrker majs skal man være opmærksom på at majs er vindbestøvet – dvs. at pollen skal kunne flyve fra plante til plante. En lang række med majs er derfor ikke optimalt. Selv i store marker, kan man ret nemt se, at de yderste rækker i læsiden ikke giver ret godt udbytte fordi bestøvningen er for dårlig. Sørg derfor for at arealerne der sås til med majs har en vis bredde. Kan man ikke få det til at gå op, vil det være bedre at vælge en anden afgrøde.
Bejdsningen hjælper til med at frøene ikke bliver ædt af fugle. Alligevel bør man gøre sig umage med at få majsene sået tilstrækkeligt dybt – 4-5 cm – så fuglene ikke har så nemt ved at finde frøene og at kimplanterne er nogenlunde forankrede i jorden når de bryder jordoverfladen.
Derudover bør temperaturen være tilstrækkelig høj. Majs er varmekrævende og bør ikke sås før jorden holder en temperatur på minimum 10 grader henover et døgn. Ved lavere temperaturer spirer majsfrøene ikke og der er risiko for at de rådner, hvis der går længere tid inden en tilstrækkelig høj temperatur opnås. Særligt når der er tale om majs til vildt, og man anvender en tidlig sort, der har en hurtig udvikling, kan det ikke betale sig at så alt for tidligt. Vent til sidste i maj måned – majsplanterne kvitterer med hurtig spiring og vækst når jordtemperaturen er højere og vejret generelt bedre.
Såningen er oftest i rækker, men i princippet er der ikke noget i vejen for at bredså majs med hånd eller spreder og harve frøene lidt ned efterfølgende. Sådybden kan dog give lidt udfordringer ved bredsåning, da det jo er ret svært at få alle frøene harvet ned i samme dybde.
Majs bør gødes for at yde optimalt. Hvor meget kommer an på udgangspunktet. Almindeligvis vil ca. 30 kg N/ha og 10-15 kg P/ha som placeret startgødning 5 cm under og 5 cm ved siden af rækken af frø, være passende. Efterfølgende gødskning efter behov. Pas på med bredspredning af gødning i majsene. Hvis majsplanterne er så store ved næste udbringning, at der er risiko for at gødningen ender i bladskederne, vil det være bedst at udbringe gødning med slanger eller på anden vis, da gødning ned i bladskederne vil give svideskader på planten.
Majsen kan relativt nem renholdes kemisk, hvis man har de fornødne redskaber og godkendelser til det. Mekanisk renhold kan også praktiseres. Det vil typisk være i form af radrensning. Under alle omstændigheder er det dog vigtigt at man holder majsen nogenlunde ren for ukrudt, for at få optimalt udbytte. Når majsplanterne begynder at lukke rækkemellemrummet er man i mål med renholdelse. Herfra kan man læne sig tilbage og se majsen vokse.