Nåletræer

Nedenfor finder du udvalget af nåletræer til vildtplantninger. Har du brug rådgivning, et godt tip eller inspiration, er du velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen.


Nåletræer til vildt

Nåletræ i vildtplantninger har den vigtige funktion at de giver læ året rundt - på nær lærk, som er lovfældende. Derudover har de fleste nåletræer masser af vandrette sidegrene, som er optimale som nattesæder for fasaner.

 

Holme af nåletræ i en vildtplantning skaber et godt mikroklima både for flora og fauna. Der bør derfor altid plantes en eller flere holme af nåletræ i vildtplantninger. Også selvom det ikke altid er politisk korrekt at plante nåletræ, som ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark. Hvis man alene ser på vildtplantningens funktion for vildtet - det jagtbare såvel som det ikke-jagtbare - så kommer man ikke uden om nåletræ.

 

Forskellige nåletræer

Der findes mange forskellige nåletræsarter som kan anvendes i vildtplantninger. Nogle af dem er meget hårdføre, hurtiigtvoksende og efterstræbes næsten ikke af vildtet - det er f.eks. sitkagran. Andre af stedsegrønne nåletræsarter er sværere at få et godt resultat med - dels pga af at de vokser relativt langsomt og dels fordi de bides, fejes og skrælles af vildtet.